Indlæser...

Amatøragtig X Factor-optakt

DR malker i den grad X Factor-koen med en direkte optaktsudsendelse fredag aften. Men det minder mest af alt om en omgang hjemmevideo optaget i et kosteskab i DR Byen

20:22, 26. mar 2010 (Opdateret tid: 20:50, 26. mar 2010) | Sola Kruchov Sørensen

The Fireflies fik alligevel mulighed for at optræde i Parken - ganske vist et gabende tomt Parken. (Foto: Mogens Flindt)
The Fireflies fik alligevel mulighed for at optræde i Parken - ganske vist et gabende tomt Parken. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
The Fireflies fik alligevel mulighed for at optræde i Parken - ganske vist et gabende tomt Parken. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
Sminken var der til gengæld styr på. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
Det kan godt være, at programmet ikke var specielt ophidsende, men det kunne få smilet frem hos de involverede - her dommerne. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
  • Tema
  • Her er aftenens tabere i X Factor X Factor: Her er aftenens tabere i X Factor

Annonce

Annonce

Normalt sidder to millioner danskere foran skærmen fredag aften for at følge med i 'X Factor', men her i finaleugen er det store liveshow rykket til lørdag.

Men DR skal lige have det sidste ud af deres store seersucces, og derfor har de sørget for, at danskerne ikke skal begynde weekenden uden en dosis 'X Factor'.

Der bliver sendt et optaktsprogram direkte fra Parken, hvor det store brag finder sted lørdag. Og det er måske godt nok, at DR lige får mulighed for at prøve tingene af i den bedste sendetid, for det virkede ikke som en toptunet tv-station, der plejer at have to millioner seere.

I begyndelsen af programmet lød det mest af alt som om en helikopter svævede over Parken. Men et kig op mod himlen over Østerbro afslørede, at der øjensynligt bare var tale om lydproblemer.

I det hele taget mindede programmet meget om en omgang hjemmevideo, som kunne være blevet produceret i et kosteskab i DR Byen.

Det direkte program bød udover en lang række båndede indslag med tilbagekig på deltagernes 'X Factor'-eventyr, og så på et gensyn med alle de tidligere deltagere både fra dette års og sidste års 'X Factor', ligesom finalisternes familie var på besøg hos Felix Smith.

Annonce