Indlæser...

38.000 billetter solgt til X Factor

Der er næsten udsolgt til lørdagens store finale, og selvom der er givet en del fribilletter væk, så er langt størstedelen af dem solgt, forsikrer DR

22:48, 26. mar 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Fredag aften var der næsten tomt i Parken, da DR sendte live. Men lørdag aften bliver der proppet, når Jesper og de to øvrige finalister, Tine og Thomas går på scenen. (Foto: Mogens Flindt)
Fredag aften var der næsten tomt i Parken, da DR sendte live. Men lørdag aften bliver der proppet, når Jesper og de to øvrige finalister, Tine og Thomas går på scenen. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Her er aftenens tabere i X Factor X Factor: Her er aftenens tabere i X Factor

Annonce

Annonce

- Det sidste tal, som jeg fik klokken 19.54, var der langet 38.012 billetter over disken.

Sådan lyder det fra en glad underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme fredag aften.

Der er omkring 40.000 billetter til salg, og redaktøren håber selvfølgelig, at de sidste også bliver solgt, men allerede nu er han godt tilfreds.

- Jeg er lykkelig for, at der kommer 38.000 glade mennesker i morgen, og så bliver der sikkert også solgt nogle i morgen.

Hovedparten er solgt
Der har tidligere været talt om, at det gik trægt med billetsalget, og derfor kunne man måske få den tanke, at DR har foræret en masse billetter væk for at få fyldt Parken. Men sådan forholder det sig ikke, forsikrer underholdningsredaktøren.

- Hvor mange har I givet væk af de her billetter?

- Det ved jeg faktisk ikke. Men der er jo selvfølgelig en masse fribilletter, fordi deltagerne har mange pårørende og hele holdet bag har også fået billetter. Der er mange mennesker, der har fået. Men det er langt, langt hovedparten af dem, der er blevet solgt.

Hvis man beslutter sig for at tage del i den store fest i Parken i sidste øjeblik, bliver der mulighed for at købe billetter helt frem til i morgen aften.

- Vi gør det, at hvis der er nogle billetter tilbage, sælger vi dem ved døren i morgen. Hvis der ikke er udsolgt før, kan man købe billetter helt frem til klokken 19.30 i morgen, siger Jan Lagermand Lundme.

Annonce