Indlæser...
flash! Film, tv %26 radio

Lydproblemer under finalen for Thomas

Det var de færreste, der opdagede, at Thomas ikke havde lyd i ørerne under sin duet med Medina

13:51, 28. mar 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Thomas' lange hår dækkede for ørerne, så man ikke kunne se, at hans in ears var røget ud. Billedet her er fra generalprøven lørdag eftermiddag. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
  • Tema
  • Her er aftenens tabere i X Factor X Factor: Her er aftenens tabere i X Factor

Annonce

Annonce

Det plejer ellers at være Tine, der er ramt af uheld i årets 'X Factor'. Hun har både haft problemer med lyden og med balancen. Men lørdag under finalen var det Thomas, der gav den som ulykkesfugl.

- Mine in ears (en form for øresnegl med musik-lyd i, red) røg ud under sangen med Medina, så jeg havde ingen lyd i ørerne. Jeg kunne kun høre lyden som alle andre i Parken, fortalte Thomas dagen derpå.

- Jeg havde ledninger og den slags siddende udenpå mit tøj, fordi jeg skulle skifte i løbet af showet, og da jeg så skulle have min guitar om på ryggen midt under sangen, røg de ud af ørerne på mig. Og så måtte jeg synge videre uden lyd i ørerne.

Ingen sympati-stemmer
Der var ikke mange, der opdagede, at Thomas efter sin optræden måtte samle sine in ears op fra scenegulvet. Dommerne gjorde dog, men de valgte ikke at sige noget om det.

- Pernille så det godt, men hun ville ikke sige noget om det, fordi det ikke skulle være sådan noget sympati-noget.

Det lille uheld betød som bekendt ikke noget. Thomas blev kåret som vinder af 'X Factor' 2010, og Medina kaldte det en ære at synge sammen med ham.

Annonce