Smerterne skal ikke ødelægge mit liv

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Der lød et ordentlig brag, og med ét blev Siljes liv forandret. En HT-bus var kørt lige ind i den bus, hvor Silje sad.

Måneder før busulykken havde hun været til VM i Bremen, hvor hun stillede op i hiphop, men nu var dansekarrieren slut for den unge pige.

- Jeg fik et alvorligt piskesmæld og kunne ikke længere danse. I stedet kæmpede jeg mig gennem gymnasiet med stærke smerter, der gjorde det svært for mig at koncentrere mig. Efter gymnasiet brugte jeg mine forsikringspenge fra ulykken på at rejse et halvt år til Filippinerne, hvor jeg skulle hjælpe til på et børnehjem i Manila, fortæller Silje, der blev erklæret otte procent invalid efter ulykken.

Da Siljes barske eventyr på Filippinerne sluttede, manglede der noget. Før sin ulykke havde hun sin dansekarriere, men nu manglede hun noget at brænde for. På opfordring fra sin mor gik Silje derfor til audition på ’AllStars’.

Sceneskræk
- Jeg måtte videre og finde noget nyt, jeg kunne gå op i. Men jeg havde en stærk sceneskræk og troede ikke nok på mig selv, så det var meget modvilligt, at jeg stillede op.

Men hun kom igennem nåleøjet, og hun var endda så god til at synge, at Rasmus Nøhr valgte Silje som en af de to forsangere i hans kor.

- Det var helt vildt. Jeg vidste jo slet ikke, at jeg kunne synge. Selv mine venner blev overraskede over, at jeg kunne synge så godt, fortæller den 21-årige sangfugl.

Et smertehelvede
Selv om der er gået tre år siden ulykken, er Silje stadig præget af sine smerter.

- Jeg har konstante smerter, der får mig til at få kvalme og hovedpine. Men jeg har valgt, at det ikke skal ødelægge mit liv. Jeg har lært at leve med det. Jeg kan jo slet ikke huske, hvordan det er ikke at have ondt.

Siljes smerter forhindrer hende også i at være på lige fod med de andre på scenen.

- Jeg kan ikke rigtig danse, som de andre kan, så jeg må nøjes med at gå lidt frem og tilbage på scenen. Og det meget stærke scenelys har jeg også skullet vænne mig til.

Men på trods af Siljes sceneskræk, de forbudte dansetrin og det stærke lys er det faktisk kun på scenen, at hun kan få fred for smerterne for en kort stund.

- Jeg glemmer mine smerter, når jeg står på scenen. Nogle går til psykolog, andre taler med deres forældre. Jeg synger. Det hjælper mig gennem mit smerte-helvede.