Indlæser...

Miserable børn og dyr giver pote

Kommunikationsekspert Henrik Byager mener, at man kan vinde AllStars, hvis man donerer pengene til børn eller dyr - derfor vinder Julie

15:29, 22. maj 2010 | Helle Kastholm Hansen

Kommunikationsekspert Henrik Byager mener, at man kan vinde AllStars, hvis man donerer penge til børn eller dyr.(Foto: Anthon Unger)
Kommunikationsekspert Henrik Byager mener, at man kan vinde AllStars, hvis man donerer penge til børn eller dyr.(Foto: Anthon Unger) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Julie vinder over Niarn, fordi hun taler jysk, kommer fra Grønland, er en kvinde og fordi hendes penge går til børnearbejde på Grønland.(Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
  • Tema
  • Her er de seje unger fra MGP AllStars: Her er de seje unger fra MGP

Annonce

Annonce
– Når vi hører rørende historier om børn eller dyr, sænker vi alle parader. Historierne går simpelt hen et lag dybere ned end andet, og vi tager imod dem uden forbehold – ellers ville vi være dumme svin.

Kommunikationsekspert Henrik Byager er ikke i tvivl om, at historier med børn og dyr i en eller anden form for nød vil give medfølelse nok til, at man kan vinde en omgang ’AllStars’.

– Jeg siger naturligvis ikke, at det er derfor, kunstnerne vælger dem, men jeg mener bestemt, at den slags hjertesager – den slags historier – sælger billetter, fastslår han.

Jyske piger i høj kurs
Byager forklarer, at når det gælder om at aktivere folk hjemme i sofaen, lykkes det bedst, hvis deltageren 1) er fra Jylland, 2) er en pige – kombinationen af jyde og pige er i høj kurs, 3) en pige, som repræsenterer noget med børn eller dyr.

– Der er ingen tvivl om, at Julie ligger meget højt på listen som vindermulighed, dels ved sit valg af hjertesag(Julies penge går til børnearbejde på Grønland), dels er hun grønlandsk kvinde. Og jeg kan sagtens forstå alle dem, der stemmer på hende. Jeg er såmænd også selv helt forelsket i hende, og hun repræsenterer den grønlandske kultur fantastisk flot, tilføjer han.

Henrik Byager var i Grønland forrige lørdag og oplevede et samfund, der nærmest går i stå kl. 16 om fredagen (Grønland er fire timer efter Danmark).

Gik i selvsving
– Grønland gik i selvsving. Ingen gør sig begreb om, hvor stort det er deroppe, og så havde Julie tilmed valgt at synge grønlandsk. Det var fantastisk. Alle aviser, alle medier. Alt var på den anden ende, griner han.

Som banen er kridtet op her op til finalen, vil det kræve Herkules-kræfter af Niarn at slå Julie.

– Niarn gør det også flot. Han er sympatisk og har lukket så tilpas meget op for følelserne, som han kan for ikke at miste sin kant. Men Julie er en darling – slet og ret. Og det er han ikke. Det faktum kombineret med hendes historie gør, at hun vinder.


Annonce