I 'Amalies verden' i aftes, kunne man se, hvordan Amalies mor, Charlotte
Kejser, forsøgte sig som bogforfatter. Den drøm har hun ikke opgivet, selv
om flere forlag ikke ville udgive bogen.
Nu er Charlotte kommet på en smart idé til at få gang i bogsalget. Hun er ved at lave sin egen hjemmeside, hvor folk kan klikke sig ind og læse bogen.
- Siden får et tælleapparat for at finde ud af, om folk klikker sig ind. Hvis der kun er 10, der gør, så har bogen jo ingen fremtid, men hvis der er mange, så kan jeg jo tage det med til forlagene, siger Charlotte til Ekstra Bladet.
Amalie som 'stille og rolig' pige
Hjemmesiden er lige nu under konstruktion. Charlotte og hendes manager er
lige nu i dialog om, hvordan siden præcis skal se ud. Bogen er
færdigskrevet, så det er kun hjemmesiden, der mangler.
- Det er cirka 120 sider, hvis den skulle udgives i paperback-format, og så er der billeder på hver anden side. Det handler om en mors kærlighed til sit barn. Og så giver den også et billede af Amalie som en stille og rolig pige, og ikke som den Amalie, man altid ser i tv, forklarer Charlotte.
Læs også: TV 3 tvang mor og Amalie sammen
