Persondata politik

Kvalmende navlepilleri i Aftenshowet

Ekstra Bladets skribent, Ditte Okman, er ved at kaste op over de selvfede værter i DRs 'Aftenshowet'. Læs klummen her:

« Forrige
Næste »

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

DER ER MANGE ting, jeg holder af ved Ekstra Bladet, og noget af det bedste, er altså læserbrevene.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er yderst begrænset, hvad jeg ser af fjernsyn her i juli måned. Jeg magter ikke flere genudsendelser af Nynne, Amin Jensens utallige fede-shows, ligesom jeg må melde, at ' Bodyguard' ikke bliver mere spændende, bare fordi Whitney Houston er død.

MEN HER i sidste uge, mens jeg granskede læsernes holdninger, faldt jeg med stor fryd over Bent fra Ølstykkes læserbrev om noget, jeg rent faktisk havde set, og kastet lidt op i min egen mund over. Det viser sig nemlig, at Puk Elgård - vært på ' Aftenshowet' på DR - ikke har lyst til at fortsætte vært. Et job, hun vel har bestredet i cirka to år. Måske mindre.

Og det skulle da bemærkes med en afskedsceremoni, der var Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller værdig.

SOM læserbrevsskribent Bent tørt pointerede: ' Louise Wolff og Mark Stokholm gjorde et stort nummer ud af at interviewe kollegaen Puk Elgård, fordi hun har besluttet at holde en pause fra jobbet.

Det skulle da fejres med tilbageklip ( og hvis jeg lige må indskyde; virkelig nogle dårlige nogen!), kys og kram osv. Om et halvt år er hun nok tilbage, og så er det nok hendes tur til at spilde seernes tid med en samtale med Sisse Fisker, fordi hun nok til den tid er gravid igen. Og snart skal Rie Helmer Nielsen i gang med serien ' Sporløs', så hun er også moden til et stort interview i ' Aftenshowet'.'

OG SÅDAN kan ' Aftenshowet's diverse værter og værtinder igen tale med hinanden om deres fremtidsplaner, mens seerne sidder og undrer sig over, at Danmarks Radio bruger så mange penge på selvglade medarbejdere, der sammen med den store redaktion bag, hellere burde bruge tid og penge på virkeligt nyhedsstof.

JA, BENT og andre, der generelt er dødtrætte af værter, der interviewer værter om kunstigt oppustede værtsting: Jeg sad sgu også måbende og tænkte, hvordan i alverden man på redaktionen kunne retfærdiggøre at bruge en tredjedel af en udsendelse på en vært, der tilfældigvis har besluttet sig for at finde et andet arbejde for at være mere sammen med sin søn. Det er jo hørt før.

HVIS IKKE det var, fordi der havde været cirka mellem 400 og 500 forskellige værter på det program, og Puk Elgård kun havde været der i to år og ikke 25 år, ville det måske give mening.

Men sandheden er jo, at præcis ' Aftenshowet' er en større Hovedbanegård end den, ' Go' Morgen Danmark' sender fra. Værterne og vikarerne vælter ud og ind.

' AFTENSHOWET'S værter er langtfra de eneste, der er med mellemrum overtager rollen som hovedpersonerne i udsendelsen. På TV2 kan man nærmest ikke lave et underholdningsprogram, uden at halvdelen af deltagerne er TV2-værter. For jo jo, det er god branding. Om det så er i ' Hvem vil være millionær', ' Zulu Djævleræs' ( Rasmus Tantholdt, Cecilie Frøkjær, Anders Breinholt) eller ' Vild med dans' ( Sisse Fisker, der dengang var på TV2 Sporten, Hans Pilgaard, Eva Nabe, Lisbeth Østergaard, Cecilie Hother glemmer jeg nogen?), og noget giver faktisk mening.

SPØRGSMÅLET er bare, om der ikke er en minimumsgrænse for, hvor selvhøjtidelige og navlepillende man egentlig kan tillade sig at være, uden det bliver kvalmende pinligt. Hvor meget plat man må slå på for eksempel den slags tåbeligt ligegyldige afskeder? Er der ikke en redaktør - eller vært selv - der siger, ' Ej, ej, ej, det er simpelthen for flovt! Og hvis I ikke kan finde bedre klip, end hvor hun ligger på noget asfalt og bliver hoppet over, så tror jeg ikke, at vi behøver at spilde mere af seernes tid'. Åbenbart ikke. Men så gør jeg. Og Bent fra Ølstykke.

Snart skal Rie Helmer Nielsen i gang med serien ' Sporløs', så hun er også moden til et stort interview.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik