Han bliver ikke Lise Rønnes afløser. Til gengæld får han sit helt eget ’X
Factor’-program på den nye tv-kanal DR3, der næste år erstatter DR Mama og
DR Update.
Ifølge Ekstra Bladets kilder skal programmet sendes direkte lige efter
fredagens liveshow. Her skal Emil Thorup have reaktioner fra den udstemte og
diskutere aftenens dramaer. Altså regulært ugeblad på tv.
- Det er rigtigt, at vi har nogle tanker om det. Men det er for tidligt at
tale om det endnu. Men det er da oplagt at lave programmet, siger
underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme.
Dyr, men sikker succes
Programmet koster dog DR en god sum penge, fordi selve konceptet skal købes
hos Simon Cowell og produktionsselskabet FremantleMedia, der ejer
rettighederne. Til gengæld vil man med showet give DR3 en sikker succes,
fordi mange af de mellem 1,5 og 1,8 millioner seere vil følge med over på
den nye kanal for at se aftenens ’tredje’ del af ’X Factor’.
Efter en solid præstation i forårets ’Melodi Grand Prix’ var Emil Thorup med i
opløbet til at blive vært på ’Husk Lige Tandbørsten’, der skal tage kampen
op mod TV2’s ’Vild Med Dans’. Jobbet endte dog med at gå til komikeren
Christian Fuhlendorff.
Læs også: Se også: Han snød Emil Thorup for
tandbørste-værtsjob
Emil Thorup er indtil mandag på ferie, og han siger til Ekstra Bladet, at han
ikke ved noget, før han kommer på arbejde igen.
- For at være bundærlig, så kommer der en masse nye ting på den nye kanal. Men
jeg aner ikke noget om det. Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal lave, siger
Emil Thorup.
