Når Husk Lige Tandbørsten efter 15 års pause i september vender tilbage til
DR1, er det med Christina Bjørn som Christian Fuhlendorffs sidekick.
Læs også: Se også: Han snød Emil Thorup for tandbørste-værtsjob
Christina, der er vært på Weekend Morgen, glæder sig til at fylde Anette Toftgårds sko ud.
- Nu ved jeg ikke lige hvilken størrelse hun brugte, men umiddelbart ja, griner Christina Bjørn, da Ekstra Bladet spørger.
Hun har fortrinsvis lavet radio men også prøvet en smule fjernsyn, da hun arbejdede på Voice TV.
- Det er vist det vildeste, jeg kan blære mig med. Men jeg arbejdede der ikke samtidig med Christian. Vi har først lært hinanden at kende nu, fortæller Christina, der har været gennem flere castingrunder, før hun fik jobbet.
- Vi er et helt nyt team, og jeg glæder mig rigtig meget.
Husk Lige Tandbørsten bliver sendt første gang fredag den 7. september kl. 20.00 på DR1.
Læs også: Se også: Tandbørsten tilbage på DR
