Persondata politik

Fetterlein forsøgte at score Oddset-Janni

Den aldrende playboy ligger ikke på den lade side i 'Fristet'. Allerede første aften forsøger han at komme i nærkontakt med både en 20-årig deltager og den 42-årige Oddset-Janni

« Forrige
Næste »

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Når anden sæson af 'Fristet' på mandag ruller hen over TV3's sendeflade, så bliver det med gæstestjernerne Frederik Fetterlein og Oddset-Janni i fokus.

Læs også: Se også: Oddset-Janni: Jeg er jo før blevet fristet

Læs også: Se også: Oddset-Janni: Svært at tisse på TV

Efter at de 10 ukendte deltagere har set hinanden an i en dags tid, bliver de to kendisser nemlig lukket ind i huset, og så skal der være fest.

Kærlige Fetterlein
Deltagerne drikker og danser, og i takt med at alkoholen bliver skyllet ned, bliver deltagerne også mere kærlige. Det gælder også den gamle playboy, Fetterlein.

20-årige Ida har særligt et godt øje til den tidligere tennisspiller.

- Jeg synes da, Frederik er en pæn mand, siger hun i programmet, hvor hun prøver at lokke ham til at bære hende op ad trapperne og i seng.

- Ha, ha. Vi holder det på et venskabeligt plan, griner Fetterlein, som indrømmer, han nok havde slået til, hvis han havde været 10 år yngre end sine 41.

Kender Fetterlein hjemmefra
Til premieren i Empire Biografen i København onsdag trækker Ida dog lidt i land.

- Jeg kender Frederik fra byen hjemmefra, men det har de klippet ud. Jeg har aldrig lavet noget med ham, og det kunne jeg heller ikke finde på. Selv om jeg godt kan lide ældre fyre, så trækker jeg grænsen, når de er gamle nok til at være min far, siger singlepigen, der også har været med i realityserien 'Sommer i Sunny Beach'.

Vil putte med Janni
Men selv om Ida er gået i seng, så er den første aften i luksusvillaen i Hua Hin i Thailand langt fra slut for Frederik Fetterlein, og han kaster sin opmærksomhed på sin kendis-kollega, Oddset-Janni.

- Kom her og put med mig, plager Fetterlein, da Janni vimser omkring og børster tænder.

- Nej, tak, lyder svaret fra Janni, hvilket får Frederik til at skråle: 'Janni, du er sgu da en mormor' efter sin jævnaldrende veninde.

Kunne aldrig være sammen med Fetterlein
- Ha, ha. Jeg kender Frederik overfladisk fra byen, hvor vi har festet sammen. Men jeg kunne aldrig være sammen med ham, fortæller den tidligere Oddset-reklamepige til ekstrabladet.dk

- Jeg ville jo ikke have ro i maven et øjeblik, hvis jeg skulle være sammen med sådan én. Han er jo en playboy, griner Janni, der privat har fundet lykken sammen med den et år ældre Christian Abrahamsen, som hun skal giftes med til næste sommer.

Læs også: Se også: Nu lever Oddset-Janni af kærestens penge

Frederik Fetterlein deltog ikke i premieren, så ekstrabladet.dk fik ikke spurgt ham til, om der var flere amoriner i luften under opholdet i Thailand.

Læs også: Se også: Fetterlein sov fra tv-premiere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik