Når 'Husk Lige Tandbørsten' efter 17 års pause i september vender tilbage til
DR1, er det med Christina Bjørn som Christian Fuhlendorffs sidekick.
Men den nye kvindelige medvært blev først fundet, efter at hun havde optrådt som radioreporter for P3 i tv-spottet, som man kan se øverst i artiklen.
Sjovt hun er med i traileren
- Da vi lavede traileren, var vi slet ikke begyndt castingen på den
kvindelige vært endnu, så det er helt vildt sjovt, at hun er med i
traileren, siger DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme til
ekstrabladet.dk
Christina Bjørn, der fortrinsvis har været radiovært, men har også arbejdet på Voice TV, gik efterfølgende til casting.
- Hun brændte igennem. Vi havde en stor casting, men vi var ikke i tvivl om, at det skulle være hende. Det er vigtigt for programmet, at de to værter godt kan lide hinanden og kan lave sjov med hinanden, siger Jan Lagermand Lundme.
Også Christian Fuhlendorff tog casterne med storm - og det på trods af at komikeren mødte 45 minutter for sent op til prøvefilmningen.
- Der var ingen tvivl, da jeg så castingen. Han var helt perfekt til rollen, og der faldt en sten fra mit hjerte, fortæller DR's underholdningschef.
Læs også: Se også: Han snød Emil Thorup for tandbørste-værtsjob
'Husk Lige Tandbørsten' bliver sendt første gang fredag den 7. september kl. 20.00 på DR1.
Og drømmer du om at være med i programmet, så kan du klikke her
