Smilet var ekstra stort på Mads Vads læber fredag aften. Hans mission med at
gøre den stive håndboldpige Louise Svalastog Spellerberg til en laber
lækkermås lykkedes til fulde.
- Jeg mente, at vi ligeså godt kunne bryde den barriere, Louise har med det at være sexet med at gå helt derud allerede, for ellers ville vi bruge alt for meget tid på det, hvis vi var så heldige at nå længere i programmet.
- Men da jeg så sad der på trappen og vendte hovedet om og så Louise gå ned ad trappen, tænkte jeg bare 'WHAT?!?! Var det hende, jeg havde i træningslokalet??'. Jeg var meget imponeret. Det var lidt frækt faktisk, griner danseren.
Læs også: Se også: Sexede Louise fik tiden til at stå stille
Humøret er også højt hos partneren, efter hun fik publikum i studiet til at huje og dommerne til at rose stort allerede som første par på gulvet.
- Jeg har bare øvet mig. Og så har vi snakket meget om det, og jeg har set lidt video af, hvordan det kan se ud, og så tænkte jeg bare, 'Louise nu giver du den bare virkelig fuld skrue'. Så måtte det bære eller briste.
Læs også: Se også: Lækre Louise: Svært at være sexet
- Vil du så gøre det igen?
- Det er det der med at bryde grænser. Og jeg synes jo, det er lidt sjovt at blive udfordret, selvom jeg også hader det lidt. Så der er de to piger indvendigt. Hvis det gør, at jeg skal blive i programmet, gør jeg det meget gerne igen.
