Han kunne i forvejen en del tysk, men i forbindelse med rollen i den tyske
tv-serie ' Alarm Für Cobra 11' måtte David Owe også hyre en sproglærer. Det
betyder til gengæld, at han selv lægger stemme til rollen som en hypnotisør,
der røver hotelbokse.
- Jeg er lige kommet hjem fra Tyskland, hvor jeg var nede og lave lydarbejde på serien, fortæller David Owe, der i foråret tilbragte en god måneds tid i Köln for at optage scenerne.
Læs også: Se også: David Owe med i Europas mest succesfulde tv-serie
Den tyske tv-serie har budget som en større dansk spillefilm, og den 34-årige skuespiller fik da også stjernebehandling med privatchauffør og luksushotel.
- Det var en rigtig god oplevelse. Det må jeg sige. Jeg er glad for at arbejde i Tyskland.
