I aftes besluttede TV2, at lade L.O.C. fortsætte som 'Voice'-dommer. Det skete
med en forklaring om, at man havde taget beslutningen af hensyn til
rapstjernens deltagere i programmet:
- Liam O'Connor har i dag fået sin straf, og vi ønsker ikke - ved at udelukke ham fra de sidste shows - at lade det gå over hans deltagere i programmet, for vi vurderer, at det uden Liam O'Connor som coach ikke vil være muligt at afgøre Voice på retfærdig vis, lød meldingen fra Keld Reinicke, chef for strategisk programudvikling på TV2, til TV2's hjemmeside.
Læs også: Se også: L.O.C. fortsætter på TV2 trods voldsdom
Hverken i aftes, eller i dag, ønskede tv-stationen, at uddybe beslutningen overfor Ekstra Bladet.
- Vi har ikke flere kommentarer til sagen lige nu, lyder det samstemmende fra underholdningschef Gitte Madsen og kommunikationschef, Anne-Mette Bro Jöhncke. Kjeld Reinicke vendte ikke tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.
TV2 ønsker dermed ikke at oplyse om de kunne finde på, at hyre L.O.C. til en eventuel ny omgang af 'Voice - Danmarks største stemme' - ligesom tv-stationen ikke ønsker, at besvare andre uddybende spørgsmål i forhold til beslutningen om at beholde L.O.C. i dommersædet, selv om rapperen er dømt for vold to gange.
