Fra Lene Nystrøms synsvinkel har det ikke haft nogen indvirkning på aftenens
'Voice - Danmarks Største Stemme' - at den ene dommer, L.O.C., med det
borgerlige navn Liam O'Conner, i ugens løb fik en voldsdom på 40 dages
betinget fængsel.
- Liam har været som sædvanlig. Sjov og fuld af historier. Jeg elsker ham, som jeg altid har gjort, sagde Aqua-sangerinden til ekstrabladet.dk
Læs også: Se også: Christiane om voldsdømt kæreste: Ingen kommentar
- Har det ikke fyldt noget bagefter?
- Ikke det, jeg ved af.
Mandsopdækket
L.O.C. havde på forhånd gjort opmærksom på, at han ikke vil snakke med
pressen om sagen, og der var fuld opdækning af rapperen hele aftenen.
Pressen blev holdt på afstand, og uanset hvad journalisterne foretog sig, blev det fulgt med TV2-pressedamer i hælene.
Selv, hvis man skulle slå en streg på toilettet. Det skal dog siges, at damerne holdt sig udenfor. Men de ventede. Klar til at følge på plads igen.
Læs også: Se også: L.O.C fik hashpsykose
L.O.C. havde dog heller ikke megen tid til at snakke, hvis det havde været det, han var interesseret i.
Så snart kameraerne var slukket, hastede han ud i en ventende bil, der tog ham til en lufthavn, hvor en helikopter ventede for at tage ham til et engagement i Svendborg.
