Robert Zeutens personlige assistent Niels Reinhardt har længe set noget lusket
ud, og til aften fik vi så syn for sagen, da han blev afsløret som morderen
af den unge 16-årige pige i ’Forbrydelsen III’.
- Jeg vil gerne indrømme, at jeg vel var den, der blev mest forbløffet af alle. Faktisk vidste jeg det først, da vi havde læseprøver på afsnit ti. I afsnit ni var min figur, Niels Reinhardt jo blevet udstyret med et godt alibi og dermed helt ude af farezonen, men det skiftede sandelig hurtigt, smiler Stig Hoffmeyer.
Læs også: Se også: Krim-ekspert: Sarah Lunds karriere ville være kort
I virkeligheden er der tale om den klassiske morder: butleren. For Hoffmeyers figur er som personlig assistent for Zeuten - først far så søn - en slags udvidet butler. En firmaets mand på godt og ondt.
Læs også: Se også: Sofie Gråbøl: Jeg er lige trådt ud af sweateren
- Man kan vel sige om Reinhardt, at han med sin stilling nærmest var professionelt mistænkelig. Han er manden, der glider ubemærket ud og ind af billedet, mens han ordner og fikser ting. Han er en type, der ville gøre hvad som helst for Zeuten - også grimme ting om nødvendigt. Sådan har jeg set ham fra starten, og jeg troede også oprindeligt, at plottet ville vise sig at handle om en beskidt oliehandel eller lignende, siger Hoffmeyer.
Læs hele interviewet med Stig Hoffmeyer samt interviewet med Sofie Gråbøl i Ekstra Bladet i mandag.
Hvad synes du om Forbrydelsen III? Blev du overrasket over, hvem der var morderen? Deltag i debatten under artiklen og i afstemningen i højre side.
