Ashton Kutchers medspiller i 'Two And A Half Men', Angus T. Jones, har lagt
sig ud med tv-seriens bagmænd.
Angus T. Jones, der har spillet Alan Harpers søn, Jake, siden debuten i 2003, har opfordret seriens fans til at slukke for komedien.
Blevet for kristen til showet
I en ny video, der reklamerer for Forerunner Christian Church, fortæller den
unge skuespiller, at serien står fuldstændig i modsætning til hans kristne
værdier, og at han vil væk fra showet.
- Hvis du ser 'Two And A Half Men', så stop venligst med at se det. Jeg er en del af 'Two And A Half Men', og jeg ønsker ikke at være det, siger han på videoen.
Læs også: Se også: Verdens sejeste tv-personer (20 til 11)
Den 19-årige skuespiller er den højest betalte barnestjerne på tv, og tjener angiveligt 350.000 dollars per episode.
- Stop med at se det. Du fylder dit hoved med møg. Folk siger, det bare er underholdning. Lav noget reseach på effekten af fjernsyn og din hjerne, og jeg lover dig, at du kommer til at træffe en beslutning, når det angår tv, specielt med hvad du ser, siger han.
Læs også: Se også: Kutcher i ny omgang 'Two and a Half Men'
Læs også: Se også: Hit-serie fortsætter uden skøre Charlie Sheen
Med udtalelserne risikerer han at vække harme hos tv-bossen, Chuck Lorre, der for to år siden fyrede Charlie Sheen fra serien. Lorre har dog endnu ikke udtalt sig om videoen.
