Siden han var helt lille, har 25-årige Sonny Fredie Pedersen rakt ud efter
stjernerne. Og mandag aften nåede han dem, da han både koreograferede og
optrådte til to Michael Jackson-numre i den amerikanske udgave af 'Vild Med
Dans'.
Det var 25 års jubilæet for Jacksons nummer 'Bad', og det blev fejret i semifinalen af det amerikanske danseprogram med en optræden af 10 dansere - heriblandt danske Sonny Fredie Pedersen.
Læs også: Se også: Sonny Fredie Pedersens er til det hele
- Kunne I lide det stykke, jeg koreograferede og optrådte med til 'Michael Jackson Bad-jubilæet' i 'Dancing with the Stars'? skriver han på sin Twitter-profil.
Ingen slinger i valsen
Den danske performer blev allerede kendt herhjemme, da han som 11-årig
medvirkede i DR's miniserie 'Ingen slinger i valsen' tilbage i december
1998.
Serien afslørede en barsk verden som ungdomsdanser, hvor hans far, Fredie Pedersen, holdt både sin søn og hans dansepartner, Jeanne, i kort snor ved at tvinge dem til utallige timer i øvelokalet om ugen.
Siden skabte 25-årige Sonny Fredie Pedersen en sang- og skuespilkarriere, hvor han medvirkede i flere musicaler - senest i den danske opsætning af 'Grease'.
Men stjernerne blev ved med at kalde, og i dag bor han i USA, hvor han har sin egen danseskole.
Se Sonnys danseshow her:
