Indlæser...
flash! Film, tv %26 radio

Robinson i face-off med Paradise Hotel

Til sommer vender Robinson Ekspeditionen tilbage til skærmen. I denne sæson møder tidligere deltagere fra Paradise Hotel og Robinson hinanden

11:54, 02. maj 2007 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce

Det bliver garvede reality-rotter, der kommer til at indtage sommerens udgave af Robinson Ekspeditionen.

TV3 fortæller i dag i en pressemeddelelse, at deltagerne til årets Robinson bliver hentet fra tidligere Robinson-ekspeditioner samt de sidste tre sæsoner af Paradise Hotel.

- Vi mener, at vi med denne ide om at lade et hold fra Paradise Hotel møde et hold af tidigere Robinson-deltagere har fat i det helt rigtige til årets ekspedition, siger TV3's programdirektør Jakob Mejlhede.

Tilbage til Malaysia
Årets ekspedition kommer til at blive optaget i Malaysia, og Jakob Mejlhede lover, at den kommer til at blive 'udfordrende både fysisk og psykisk for deltagerne - og ganske overraskende for seerne'.

Ud over de oplysninger holder TV3 for øjeblikket tand for tunge, og vil ikke afsløre nogen detaljer eller navne på kommende deltagere over for ekstrabladet.dk.

Stem på din favorit
Men ekstrabladet.dk vil gerne vide, hvem vores læsere ser som det ultimative hold for årets Robinson-ekspedition.

Har du en favorit fra enten Robinson eller Paradise Hotel, som du gerne så som en del af Robinson-ekspedition år 2007?

Så send dit forslag plus en kort begrundelse til os på Kontakt3@eb.dk

Annonce