SMS Tip

Vejret i dag:

Jubilæums-Robinson over stregen

Knogler knuses, psyker knækkes og egoer destrueres - Robinson Ekspeditionen vender i aften tilbage til skærmen for tiende gang

16:59 - 17. sep. 2007 | Nanna Louise Teckemeier

Årets Robinson Ekspedition byder på gensyn med gamle favoritter fra Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen. (Foto: Linda Johansen)

null

Naeem Shazad Sundoo blev alvorligt sur på Robinson Ekspeditionens produktionshold - og han ville aldrig overveje at deltage i ekspeditionen igen. (Foto: Linda Johansen)

null

Robinson ekspeditionen var et helvede for flere af de tidligere Paradise Hotel-deltagere. Blandt andet Camilla Sys Tygesen. (Foto: Linda Johansen)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

I aften er det tiende gang, Robinson Ekspeditionen ruller over skærmen: Tidligere Paradise Hotel-deltagere skal dyste imod garvede eks-Robinsoner i et reality-program, som allerede inden det er sendt har trukket en del overskrifter.

Da Robinson Ekspeditionen for ti år siden så dagens lys, blev der protesteret imod konceptets udspekulerede leg med deltagernes psyke.

I dag har den 'psykiske terror' udviklet sig til en kunstform for producenterne, der finder på stadig mere udspekulerede pinsler til deltagerne.

- Jeg nyder at presse deltagerne, fordi jeg ved, de kan klare det. Jeg vil gerne have dem derud, hvor de overskrider deres egne grænser, siger programmets vært Jakob Kjeldberg til ekstrabladet.dk.

Underholdende ondskab
Flere af årets deltagere synes, at produktionsholdet i år er gået for langt i deres bestræbelser på at hyle Robinson-deltagerne ud af den.

Blandt andet i forbindelse med et fingeret overfald, hvor falske, 'indfødte' pirater truede deltagerne og stjal deres ejendele. Det fik to af de tidligere Paradise Hotel-deltagere til at bryde sammen og tage hjem.

En 'practical joke' som showets bagmænd indrømmer ikke var helt fin i kanten.

-Det var forkert og vi gik over stregen - men det er simpelthen så underholdende at se på. Der var ingen der kom til skade og der var ingen, der var i fare mens det stod på, siger vært Jakob Kjeldberg uden synderlig anger i stemmen.

Paradise i helvede
Forskellene imellem de garvede Robinson-veteraner og Paradise Hotel-deltagerne træder tydeligt frem allerede i det første program, der byder på både sult, tårer og brækkede knogler.

Mens de læderhudede eks-Robinsoner smækker lejr op i løbet af en halv dag, har de velkæmmede score-eksperter fra Paradise Hotel svært ved at klare sig på deres trope-ø.

- Robinson var den diametrale modsætning af Paradise - det var helvede. Det fandt vi ud af allerede den første aften, siger Paradise Hotel-vinder Camilla Sys Tygesen til ekstrabladet.dk.

Hun kunne aldrig finde på at melde sig til Robinson-ekspeditionen igen - en mening som Robinson-veteranen Naeem Shazad Sundoo deler med hende.

- Det har været en barsk tur. Jeg har sultet og tabt mig ekstremt meget. Robinson har været så barsk at jeg aldrig vil gøre det igen, siger Naeem Shazad Sundoo til ekstrabladet.dk.

Robinson Ekspeditionen har premiere i aften klokken 20.30 på TV3.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Flash
  • Ekstra Bladet præsenterer

Img