Indlæser...

Robinson-menu: Døde fluer og biller

- Det var fucking klamt, fortæller Sofie Pamer om de tørrede frøer, biller og andre ækle ting, som Paradisoerne spiste mandag aften. Se billeder af menuen her

21:00, 24. sep 2007 | Sola Kruchov Sørensen

Det var bare at tage for sig af retterne - levende rejer, et blinkende 'øje', tørrede frøer og mange andre bizarre delikatesser. (Foto: Bo Leihof/TV3)
Det var bare at tage for sig af retterne - levende rejer, et blinkende 'øje', tørrede frøer og mange andre bizarre delikatesser. (Foto: Bo Leihof/TV3)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Der var altså en grund til, at Paradisoerne ikke havde fået ild! Og det var ikke, at de gik mere op i knækkede negle, trimmede brystkasser og lækkert hår.

Nej, de var blevet udstyret med et ubrugeligt tændstål og elendige materialer - og så var de blevet placeret på en ø, som Jakob Kjeldbjerg kaldte 'Helvedes forgård'.

- Vi ville teste dem først, for at de kunne vise, hvad de virkeligt kunne. Det var jo hamrende sjovt, og jeg havde det fint med det, siger værten til ekstrabladet.dk om Paradisoernes dårlige vilkår.

- Og de består jo prøven - de overlever den dårlige ø, uddyber han.

Velbekomme!
Paradise-folket består også en anden prøve i mandag aftens udsendelse. De spiser nemlig en række ret så ækle 'delikatesser' for at komme over på en Paradis-ø.

- Det var fucking klamt, fortæller Sofie Pamer, som satte to bille-lignende størrelser til livs.

- Jeg havde aldrig set sådan noget før. Men det var sådan en bille-agtig ting, som havde form som en hveps. Den havde kløer ude foran som en ørentvist, så jeg var lidt bange for, om jeg kunne sluge den.

Sofie valgte dog at tygge sin menu, og så kunne endnu en malende beskrivelse føjes til hendes 'anmeldelse'.

- Det var sådan lidt fyldt chokolade-agtigt med den skal, der var på, forklarer hun.

Sofie havde ellers svoret, før hun tog hjemmefra, at det eneste, hun ikke ville, var at spise små dyr. Hun lider nemlig af insekt-fobi og hader snegle, vandmænd, edderkopper og alskens andet kryb. Men Paradis-udsigterne gjorde, at hun bed frygten - og dyrene - i sig.

- Det smagte lidt ligesom bark lugter. Smagen var egentlig ikke så slem. Det var mere tanken om det. Men jeg gør det aldrig igen, erklærer Sofie overfor ekstrabladet.dk.

Ville gøre det igen
Så slemt står det ikke til hos programmets vært. Jakob Kjeldbjerg kastede sig nemlig også over retterne - for at lokke deltagerne til at gøre det samme.

- Det var min egen idé. Jeg tænkte, at hvis jeg æder én først, så ville det blive ydmygende for de andre, hvis ekspeditionslederen gjorde det, og de ikke kunne, lyder forklaringen fra Kjeldbjerg, der spiste ikke mindre end to kakerlakker.

- De smagte af en blanding af brændt kaffe, kul og en udefinerbar syrlig sovs.

- Jeg kunne godt gøre det igen - i en god sags tjeneste, men det er ikke noget, jeg vil servere for gæsterne hjemme i Frankrig, beroliger Robinson-værten.

Se de klamme biller, frøer, fluer og andre spændende ting ved at klikke på gallerilinket til højre herfor.

Annonce