Indlæser...

Michelles mareridt på Robinson

I aftenens afsnit af Robinson kommer Michelle i modvind hos mande-veteranerne. Men den stærke kvinde kæmpede mod langt sværere ting på øen

12:58, 15. okt 2007 | Sola Kruchov Sørensen

Michelle lever efter devisen 'har man sagt A, må man også sige B'. Derfor blev hun også på øen på trods af modgang og dårlig nyt hjemmefra. (Foto: Bo Leihof/TV3)
Michelle lever efter devisen 'har man sagt A, må man også sige B'. Derfor blev hun også på øen på trods af modgang og dårlig nyt hjemmefra. (Foto: Bo Leihof/TV3)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Der skal mere end lidt sult, myggestik og kolde nætter til at slå den bomstærke Robinson-veteran Michelle ud af den. Men dermed ikke sagt, at jernkvinden er helt blottet for følelser.

For mens Camilla fra Paradiso-holdet gik og peb over, at hun ikke ville være med mere, så tumlede Michelle med problemer af en helt anden art.

Den 46-årige Robinson-veteran fik nemlig noget af en mareridts-melding under årets Robinson Ekspedition. Hendes mor var gået bort hjemme i Danmark efter kort tids sygdom. Alligevel overvejede Michelle ikke at pakke sammen og springe på det første fly.

- Jeg blev selvfølgelig rigtig ked af det og blev helt slået ud. Men jeg tænkte samtidig også, at der jo under alle omstændigheder ville gå nogle døgn, før jeg kunne være tilbage i Danmark, fortæller hun til ekstrabladet.dk.

Hård hud på albuerne
Michelle fik efterfølgende lov til at tale med sin familie, og med visheden om at der jo ikke rigtigt var noget, hun kunne gøre derhjemme, valgte hun at blive i legen. Og det på trods af, at stemningen på Veteran-holdet var langt nede under sandet.

- Jeg var træt af udviklingen og det manglende sammenhold, men omvendt så vidste jeg jo, hvad jeg gik ind til, da jeg meldte mig til, fortæller Danmarks stærkeste kvinde anno 1997.

- Jeg mener, at hvis man har sagt A, må man også sige B. Det manglede da bare, lyder det klart fra kvinden, der altså ikke bare er fysisk stærk men også psykisk kan bære nogle kilo på skuldrene.

- Jeg har jo ikke haft den største medgang i livet, så jeg har jo nok fået hård hud på albuerne, siger Michelle, der fredag i sidste uge fik sagt det endelige farvel til sin mor ved en begravelsesceremoni.

Se Michelle i modvind og meget mere i aftenens afsnit fra klokken 20 på TV3.

Annonce