TV

En hyldest til Porno-Sussi

Hudfilmenes abdicerede dronning er bare så meget sejere som fattiglus end fedtede Fetterlein

  • Sussie La Cour alias Katja K er super cool.(Foto: Niels Peter Riisbro/TV3)
Sussie La Cour alias Katja K er super cool.(Foto: Niels Peter Riisbro/TV3)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

NU ER JEG EGENTLIG ikke typen, der ser pornofilm. Faktisk har jeg kun set to. Den ene blev vist til en privatfest, da jeg gik i måske 9. klasse - det var i øvrigt en tegnefilm. Den anden var engang i 90' erne, da Zentropa stiftede underselskabet Pussy Power.

Læs også:

Dogme-porno.Danske kendte29. jan 2013Se også: Katja K tjener stadig penge på porno

Læs også:

Katja 2TV29. jan 2013Se også: Katja K levede i luksus med 20 år ældre mand

Et produktionsselskab der skulle lave pornofilm til kvinder. Blot to blev det til, inden selskabet drejede nøglen om: 'Constance' og ' Pink Prison'. Jeg lånte 'Constance' og husker to ting om den film:

1 Den var så kedelig, at jeg faldt i søvn.

2 Der var stort set ingen close-up (og så er vi tilbage til punkt 1).

Af uvisse årsager var den skrevet og instrueret af en gammel, homoseksuel mand. Hvad han særligt skulle vide om kvinder og porno er mig stadigvæk et mysterium.

POINTEN MED at se filmen var, at jeg ville se Katja K. En af verdens mest berygtede og ikke mindst populære pornostjerner var vendt hjem til andedammen og skulle til at etablere sig.

Hun viste sig at være lige så kedelig som filmen. Jeg forstod slet ikke, hvorfor mænd i massevis fantaserede om at bolle med hende. Ud over at hun havde smukke lange ben. Og bedre blev det ikke i ' Langt fra Las Vegas', hvor hun fremstod mimikfattig, fjern og staccato.

Læs også:

Pink PrisonDanske kendte29. jan 2013Se også: Katja K: Porno gav mig et stort kick

Nå, men i sidste uge var Katja, som nu går under sit borgerlige navn Sussi (er det navn egentlig ikke 100 gange mere pornoagtigt?) med i 'Luksusfælden' på TV3, og forudindtaget som jeg nu engang er, forventede jeg at se en boring bitch med en tabermentalitet som Frederik Fetterlein.

OH MY GOD, jeg blev overrasket.

Faktisk så overrasket, at jeg selv havde lyst til at bolle med hende på film.

Hold nu kæft, en sej kvinde! En person der, trods de småpuritanske værter, holdt fast i sig selv og sin ærlighed og stod ved sin fortid med ældre mænd og smag for klingende mønt.

Her så vi en kvinde, der ikke skammede sig. Heller ikke selv om ' Luksusfælden's triste personager forsøgte at lægge ansigtet i det rette medlidenhedsfolder klar til skriftestol.

Men hvorfor fuck skulle hun skrifte? Hvorfor undsige sig selv og den del af sit liv, som har været en fantastisk oplevelse - oven i købet med bunker af penge, som hun helt åbent elsker.

Hun stod stolt ved forholdet til en langt ældre millionær, pornoindustrien, trangen til luksus, mærkevarer og ugentlig food-shopping i Illum til flere tusinde kroner.

Læs også:

Sussie La CourTV29. jan 2013Se også: Katja K brugte 60.600 kroner om måneden

Hun havde trods konkurs ingen gæld til samarbejdspartnere eller ansatte på samvittigheden. Næ, hun havde afviklet den på værdig vis og skyldte i stedet banken en klækkelig sum, som hun for øvrigt havde afbetaling på.

DER VAR SGU langt til den fedtede Fetterlein, der den dag i dag platter sig igennem livet med sit drengede smil og en ' Paradise'-dulle i hver hånd og en ny på pikken.

Jeg tror, jeg har fået et nyt idol.

Og jeg tror, at vi kan lære rigtig meget af Sussi la Cour. At stå ved sig selv. Ikke ligge under for det korrekte Danmark. Hun tog et valg. Og det var kun hendes. Jeg beundrer hendes driftige iværksættergen og stolte natur.

I VIRKELIGHEDEN var ' Luksusfælden' et portræt af en moderne kvinde, der har taget sit liv i egen hånd og hellere vil knokle som selvstændig end at gå på sjasen.

Gør jer selv en tjeneste og se afsnittet på tv3. dk. Andet afsnit af Luksusfælden med Sussi la Cour sendes i morgen aften på TV3.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik