TV

Melodi Grand Prix udsolgt på 22 minutter

Billetterne til finalen i det internationale Melodi Grand Prix i Malmø næste år blev revet væk

  • Med sejren i Baku i år sørgede Loreen for, at næste års internationale Melodi Grand Prix skal afholdes i Sverige. (Foto: AP)
Med sejren i Baku i år sørgede Loreen for, at næste års internationale Melodi Grand Prix skal afholdes i Sverige. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

15.000 billetter på 22 minutter.

Serverne hos ticnet.se var mandag formiddag på kogepunktet, da billetsalget til finalen i det Internationale Melodi Grand Prix blev åbnet kl. 10.00.

22 minutter senere var The Grand Final den 18. maj i Malmö Arena udsolgt, og de mange tusinde, der prøvede forgæves måtte tage til takke med semifinaler eller en af de mange generalprøver.

Sveriges TV, som arrangerer Eurovision Song Contest, er tidligere blevet kritiseret for at afholde Grand Prix'et i Malmø.

Til koncerter har arenaen plads til 15.000 tilskuere, og det gør næste års internationale Grand Prix til det mindste i 20 år.

Til undrende sammenligning skal Sveriges eget nationale Grand Prix afholdes på det netop indviede Friends Arena i Stockholm med plads til 62.000 tilskuere.

Kritikere frygter derfor, at det internationale bliver et spareshow.

- Det skal nok blive et fantastisk også højteknologisk program, men vi vil have en anden følelse frem. Nærheden til artisterne. Vi vil formidle ægte følelser, ægte passion. Og vi vil skabe minder, som folk vil huske. Og vi tror, at man gør det bedre, når man får nærheden med, siger SVT's Grand Prix-chef, Christer Björkman, til DR.

Han mener ikke, det virker mærkeligt, at det svenske Grand Prix - Melodifestivalen - bliver større end Eurovision Song Contest.

- Det er én ting, at vi laver et eksperiment og laver Melodifestival-finalen i en større arena, og det ser vi frem mod med spænding, men også med lidt nervøsitet. At lave Eurovision handler om meget mere om at lykkes med at formidle noget. Det er 42 artister, som man ikke har nogen relation til på forhånd, og vi skal få seerne til at føle noget for dem. Og det kan man i i Malmø, mener Björkman.

Der er dog stadig håb for de Grand Prix fans, der mandag forgæves prøvede at skaffe billetter til den store finale.

SVT oplyser, at når scenografien omkring scenen og antallet og placeringen af kameraer er besluttet, vil der blive sat et endnu ukendt antal billetter til salg.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik