Persondata politik

Ove Dahl forsvarer 'Forbrydelsen': Virkeligheden er for kedelig til tv

Det er en tv-serie, og man er nødt til at højne spændingen. Derfor fiflede 'Forbrydelsen' godt og grundigt med realismen i det sidste afsnit

  • Ifølge Ove Dahl er det ikke sandsynligt, at Lund og Borch ville arbejde så tæt sammen. (Foto: DR/Tine Harden)
Ifølge Ove Dahl er det ikke sandsynligt, at Lund og Borch ville arbejde så tæt sammen. (Foto: DR/Tine Harden)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

I samtlige tre sæsoner har Ove Dahl været konsulent på DR's populære og neglebidende spændende dramaserie 'Forbrydelsen'.

Den tidligere drabschef har givet sit besyv med, når seriens forfatter, Søren Sveistrup, har forsøgt at ramme politiets arbejde og opklaringsmetoder bedst muligt.

Læs også:

Se også: Morderen i 'Forbrydelsen III': Jeg vidste ikke, at det var mig

Men især den tredje og sidste sæson, der i aftes sluttede med Sarah Lunds iskolde likvidering af morderen, er blevet mødt af kritik på grund af de til tider ret urealistiske ting, politiet har rendt rundt og lavet. En kritik der preller helt af på Ove Dahl.

- Det her er jo fiktion fra ende til anden. Der skal være plads til noget drama og noget spænding, ellers ville det blive hamrende kedeligt at se på, siger han til Ekstra Bladet.

Urealistisk tæt på
Den tidligere drabschef har flere gange i skrivefasen gjort opmærksom på, at der var noget, der ikke var helt efter politibogen.

- Noget har de rettet sig efter og andet har de ikke, og det er helt fint, siger han.

Set ud fra et virkeligheds-perspektiv var der især en ting, der efter Dahls mening haltede i seriens definitivt sidste afsnit.

Læs også:

Se også: 'Forbrydelsen III' fik to mordere

- Det forhold at Robert Zeuthen og hans bodyguard, som så viste sig at være morderen, kommer med på turen til Norge, det ville være helt urealistisk. I det hele taget at de pårørende til et bortført barn ville være med så tæt på opklaringen ville være urealitsisk. Men igen - det er en tv-serie og man er nødt til at højne spændingen, siger Ove Dahl.

Sammensætning af en politiassistent og en PET-mand, som Lund og Borch, ville være usandsynlig at se i en opklaringssag, lige som det er utænkeligt at situationen ville udvikle sig så dramatisk, at gerningsmanden bliver skudt på den måde, som Loke gjorde i aftes.

God underholdning
- Men jeg sidder altså ikke og krummer tæer over, at man ikke følger virkeligheden. Jeg lader mig bare underholde. Og jeg synes, at det har været bragende god underholdning, fastslår han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik