Persondata politik
TV

Billetter til salg til Eurovision i Malmø

Fra på mandag kan Eurovision-fans sikre sig billet til det store melodi grandprix-brag i Malmø til maj

  • Danske fans skal kun betale 77 danske kroner  for at sikre sig en billet til Eurovision, der finder sted i maj i Malmø. (Foto: Polfoto/Kim Agersten).
Danske fans skal kun betale 77 danske kroner for at sikre sig en billet til Eurovision, der finder sted i maj i Malmø. (Foto: Polfoto/Kim Agersten).
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

90 svenske kroner - eller 77 danske kroner. Så lidt skal de interesserede slippe for at sikre sig en billet til Eurovision, der finder sted i maj i Malmø.

Lægger man dertil, at der denne gang ikke skal erhverves en flybillet for at komme til finaleshowet, der finder sted lige på den anden side af sundet, så er der altså optimale betingelser for danskerne for at få udlevet melodi grand prix-drømmene.

Men om de 77 kroner giver adgang til selve finalen, tvivler formanden for den danske melodi grand prix-fanklub på.

For der bliver også solgt billetter til generalprøverne, og det kan være dem, de billige billetter er beregnet til, fortæller Johann Sørensen.

Læs også:

Se også: Svenskerne har regnet den ud

Han skal selv af sted med den danske fanklub, der oplever stor interesse blandt medlemmerne.

- Vi sender den største danske delegation af sted nogensinde, fortæller Johann Sørensen til Ritzau.

Mens den billigste billet altså kan fås til under 100 kroner, koster den dyreste 1680 kroner.

- Vi er glade for at kunne frigive billetterne til denne kæmpe fest allerede før jul. Eftersom den billigste billet ikke koster mere end 90 kroner, får rigtig mange mulighed for at følge festen, siger Martin Österdahl, der er executive producer på showet.

Læs også:

Se også: Klar til at malke Grand Prix-koen

Det er afsløret, at Danmark skal kæmpe i den første semifinale, der finder sted den 14. maj, mens Norges deltager skal kæmpe i den anden, der foregår den 16. maj.

Sverige er som vært og 2012-vinder direkte videre til den store finale den 18. maj.

Se her, hvordan du kan købe billetter til det store show...

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik