'Voice'-Andreas: Ros til danskernes smag

Unge Andreas Osbjerg vandt den hidtil mest overlegne sejr ved aftenens semifinale i TV2-konkurrencen

  • Andreas Odbjerg - suveræn vinder. (Foto: Mogens Flindt)
« Forrige
Andreas Odbjerg - suveræn vinder. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 4
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Han havde - i modsætning til de andre deltagere - på forhånd sagt nej tak til sexede dansere til at fylde scenen under sin optræden.

Istedet havde han fået gamle Bent, som han for nogle år siden havde lavet 'Nøddebo Præstegård' sammen med på et teater, til at visualisere sit nummer ved langsomt at tage jakke og sko af, hvorefter scene-veteranen stille lagde sig til at dø i den opstillede seng.

Jo, han er lidt speciel, unge Andreas Odbjerg, der gik videre med overvældende stemmetal i aftenens 'Voice - Danmarks Største Stemme' på TV2.

Læs også:

Se også: Lene Nystrøm efter L.O.C.s voldsdom: Jeg elsker ham stadig

Andreas fik ikke alene maksimumpoint, 60, af sin coach, Xander, da han stod overfor 18-årige Kamille Bjerregaard, der fik 40 point at hænge sin hat op på. Det var ikke nok.

Da sms-stemmerne var optalte var de 83 procent af dem lagt på Andreas, mens Kamille således måtte nøjes med 17.

Ros til danskerne
Den mest sikre sejr endnu i konkurrencen, og den gør uvilkårligt Andreas Odbjerg til storfavorit til finalen på lørdag.

- Jeg må rose danskernes musiksmag. Hvis de efter at have sat sig ind i en sang, der handler om døden, alligevel går hen og stemmer på mig, så er det ikke helt tosset, sagde Andreas bagefter til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Duet med Robbie hjalp ikke Søs

I konkurrencen havde han imponeret såre med Gnarles Barkleys 'Who's Gonna Save My Soul', som det nok er de færreste af seerne, der har hørt i forvejen.

Men som Andreas sagde under udsendelsen, så ville han hellere give publikum noget, de ikke vidste, de ville synes om, fremfor at øger sine egne chancer med et mere sikkert valg.

Bange for at dø
- Jeg er sindssygt bange for at dø, bare ikke når jeg synger, og kan jeg få bare et ægtepar til at holde om hinanden og sige til partneren, at 'jeg elsker dig', så har jeg opnået meget, siger det velsyngende talent.

Umiddelbart ligner og opfører Andreas sig ikke den typiske deltager i en talent-konkurrence i tv om at være den bedste sanger. Det kan man ikke konkurrere om, siger han, og han har ind i mellem taget sig selv i at tænke, 'hvad laver jeg her?', men så har konkurrence-genet alligevel vundet, og nu går han efter hele gevinsten - en pladekontrakt med Universal.

- Jeg er glad for at være her. Man skriver så meget om de kontrakter, vi som deltagere må underskrive for at være med. Man tænker bare ikke på den vejledning, undervisning og eksponering, vi får som modydelse. Den kan være mange tusinde kroner værd.

Finalen også en kønskamp
Finalen bliver også en kønskamp. To mandlige og to kvindelige sangere dyster, og kvaliteten er ganske god. Alle fire har vinderchancer.

Læs også:

Se også: Seerne gik imod Aqua-Lene

En lidt opstemt Lene Nystrøm valgte Christian Krogh fremfor Louise Schouw, og det gjorde seerne også. Aqua-darlingen undgik derved at gentage kunststykket fra de to sidste omgange, hvor sms-stemmerne sendte en anden end hendes udvalgte videre i konkurrencen.

For L.O.C. stod valget mellem tyldkjole-klædte Emilie Päevatalu og efterskolelæreren Johannes Hübertz, og både hun og seerne foretrak Amy Winehouse-klonen.

Endelig valgte Sharin Foo mørke Dianna Lindhardt, hvilket betød farvel til Christoffer Stjerne.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik