Persondata politik

Thisted og Bjerrehuus gør det igen

Karen Thisted og Suzanne Bjerrehuus hev fredag aften endnu en prestigefuld tv-pris hjem til kaminhylden for deres nyskabende dokumentar-serie 'Mormors Bordel'

  • Suzanne og Karen er tilsyneladende ustoppelige, når det drejer sig om at score tv-priser for næsen af de unge. (Foto: Mogens Flindt)
Suzanne og Karen er tilsyneladende ustoppelige, når det drejer sig om at score tv-priser for næsen af de unge. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Læs også:

Se også: Se billederne: Danske tv-stjerner fejrede sig selv

Da der i marts blev uddelt Zulu Awards endte Ekstra Bladets to klummeskribenter Karen Thisted og Suzanne Bjerrehuus noget overraskende - også for dem selv - øverst på sejrsskamlen, da der blev uddelt pris for 'Årets originale tv-program'.

Fredag aften gentog de to mormødre imidlertid kunststykket, da der i forbindelse med en storstilet tv-branchefest i Tivoli blev uddelt 'TvPrisen 2012'.

Her løb 'Mormors Bordel' med prisen for 'Årets nyskabelse', og for at fuldende triumfen blev Karen Thisted ydermere begavet med æresprisen 'Årets Otto'.

Vi brænder for det
Hos den ene af de to mormødre er der dagen derpå stor stolthed at spore.

- Det kommer bag på mig, at vi vandt igen, og det undrer mig sådan set også, at TV 2 i første omgang sagde ja til et 'debatprogram' om købesex med sådan et par gamle bedstemødre som mig og Karen i hovedrollerne. Men vi brænder sgu for det og har i den grad noget på hjerte, og det kan folk tilsyneladende ikke stå for, siger Suzanne Bjerrehuus til ekstrabladet.dk

I et samfund, der i stadig større grad fokuserer på ungdommen, er det bemærkelsesværdigt, at et program med så garvede kræfter som Suzanne og Karen gang på gang vinder priser for 'originalitet' og 'nyskabelse' - to kvaliteter, man normalt forbinder med ungdommelig vildskab.

Sprængfyldte med energi
Ifølge Suzanne er nøgleordet noget så gammedags som hårdt arbejde og dedikation.

- Når vi arbejder, kører vi alle omkring os trætte. Også de unge på holdet. Vi er simpelthen sprængfyldte med energi, men vi har jo heller ikke små børn, bleskift og forældremøder at tage hensyn til. Vi arbejder faktisk meget mere nu, end da vi var yngre, siger Suzanne Bjerrehuus, der afslører, at der er meget mere 'Mormors Bordel' i støbeskeen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik