Hvor blev håndboldkampen af?

I aften klokken 19 spiller Danmark kvartfinale mod Sverige i herrehåndbold ved OL. Men den vigtige kamp er blevet 'glemt' i tv-programmet

  • Mikkel Hansen og Co. spiller klokken 19 i aften. DR1 viser kampen. (Foto: Thomas Sjørup)
Mikkel Hansen og Co. spiller klokken 19 i aften. DR1 viser kampen. (Foto: Thomas Sjørup)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Rød-hvide håndboldfans, der i dag slår op i en dansk avis for at finde ud af, hvilken kanal de skal tune husalteret ind på for at se Danmarks OL-kamp mod Sverige, kan godt blive lidt smånervøse.

For ifølge tv-oversigten i både Ekstra Bladet, BT, Jyllands-Posten, Politiken og en lang række andre aviser er der ingen af de danske tv-stationer, der viser det hamrende vigtige kvartfinaleopgør mod vores ærkerivaler fra Sverige.

Læs også:

Se også: Svensk mobning: Danmark ser ikke godt ud

Det er Ritzuas Medieservice, der leverer programoversigterne til de danske dagblade, og her ærgrer man sig også over, at kampen ikke er kommet med.

DR glemt kampen
- Vi har deadline hver eftermiddag omkring klokken 16. Og i går kom DR altså først i tanke om, at det er dem, der viser kampen mellem Danmark og Sverige, da oversigten var sendt ud til samtlige aviser, siger Janne Ravn, der er leder af prepress-afdelingen hos Ritzau.

- Så det er simpelthen DR, der har sovet i timen?

- Ja, det kan man vist roligt sige, griner Janne Ravn, men bliver hurtigt seriøs.

- Vi vil gerne levere et godt stykke arbejde, så vi synes, at det er ret frustrerende det her, siger hun.

Læs også:

Se også: Han er nøglen til dansk sejr

For at udrydde al tvivl, så er det DR1, der i aften sender OL-kampen mellem Danmark og Sverige. Kampen starter klokken 19, men allerede fra klokken 18 er der optakt.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik