Viste abe-reklame lige efter sort OL-vinder

Tv-station undskylder for abe-reklame, der fulgte lige efter en snak om afro-amerikanske pigers drøm om guld ved OL-gymnastik

  • Gabrielle Douglas, blev torsdag vinder af kvindernes gymnastikkonkurrence, hvilket var første gang, en afro-amerikaner vandt guld. (Foto: Julie Jacobson/AP)
« Forrige
Gabrielle Douglas, blev torsdag vinder af kvindernes gymnastikkonkurrence, hvilket var første gang, en afro-amerikaner vandt guld. (Foto: Julie Jacobson/AP)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Den amerikanske tv-station NBC har været nødt til at gå ud og forklare, at det ikke var ment som en fornærmelse, da en dårligt timet reklame med en abe i gymnastikringe blev sendt umiddelbart efter en kommentar om, at Gabby Douglas' guldmedalje i gymnastik under OL i London kunne inspirere andre afro-amerikanske piger til at dyrke gymnastik.

'Amerika har forelsket sig i Gabby Douglas. Og det er sikkert, at der er nogle unge afro-amerikanske piger derude, der i aften siger til sig selv: Hey, det har jeg også lyst til at prøve', sagde NBC's kommentator Bob Costas.

Bredt grinende abe
Derefter skiftede NBC til reklamen for tv-serien 'Animal Practice' med den lille bredt grinende abe i ringene. Sorte er i fortiden blevet omtalt nedsættende som aber, og det anses for en fælles nedværdigelse.

(Se klippet her)

'Gabby Douglas guldmedaljepræstation i aftes var en historisk og inspirerende præstation', sagde NBC Universals talskvinde Liz Fischer. 'Reklamen for 'Animal Practice', som har kørt tre gange tidligere, er én i en serie med et olympisk tema, som er planlagt for maksimal eksponering. Bestemt ingen forbrydelse var tilsigtet', hedder det i udtalelsen.

Læs også:

Se også: Line Baun kalder sort mand for abe

Det er anden gang under OL, at en reklame har vist sig besværlig for NBC. Tv-stationen, der på grund af tidsforskellen fra London ikke kan vise alt live, kørte et klip med svømmeren Missy Franklin, der holdt sin første guldmedalje, et par minutter før tv-stationen viste racet, hvor hun vandt den.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik