Persondata politik

Intriger og sex - Dallas er tilbage

Gensyn med Sure Ellen, Bobby og JR: Familien Ewing klar til nye kampe efter 21 års pause

  • Efter 21 år fortsætter intrigerne i 'Dallas', hvor en ny generation er vokset op. (Foto: SBS TV)
« Forrige
Efter 21 år fortsætter intrigerne i 'Dallas', hvor en ny generation er vokset op. (Foto: SBS TV)
1 af 6
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Der er både gamle kendinge og helt nye ansigter, når den legendariske tv-serie ’Dallas’, 21 år efter at sidste afsnit rullede over skærmen, 7. august tager hul på ti spritnye episoder om det stenrige oliedynasti, Ewing-klanen og deres liv på den texanske ranch South Fork.

Familiestridigheder har det med at overleve i generationer - og familien Ewing er nærmest eksperter i at svinge stridsøksen over hinanden. Nu, som dengang, er hovedstridspunkterne magt, olie, penge og sex.

Sidst vi var i selskab med familien, var det brødrene J.R. og Bobby, der stod for de interne magtkampe. Nu har de aldrende herrer overladt stafetten til deres respektive sønner - og altså fætre - John Ross og Christopher.

Kræftsyg Bobby
Retskafne Bobby er svækket af kræft og planlægger at sælge barndomshjemmet South Fork. Det får sparket liv i den gamle kyniker J.R., der, siden vi mødte ham sidst, er flyttet på plejehjem. Og naturligvis er sønnerne klar til at spille med i fædrenes intrigante spil.

Præcis som ’i gamle dage’ bliver J.R. spillet af den nu 80-årige Larry Hagman. Patrick Duffy, 63, er også tilbage som Bobby, ligesom der er gensyn med 71-årige Linda Gray i rollen som J.R.s ekskone Sue Ellen.

- Vi har det som børnene i ’Harry Potter’. Vi skal tilbage til Hogwarts, erklærede hun, da indspilningerne til de nye afsnit gik i gang. Også Hagman er begejstret over at genforeningen:

- Det er som en fest med venner.

Trekantsdrama
Nye ansigter er 33-årige Jesse Metcalfe i rollen som Bobby og Pamelas (adoptiv)søn Christopher og Josh Henderson, 31, som J.R.s og Sue Ellens søn John Ross. Begge ’knægte’ har kunnet opleves i serien ’Desperate Housewives’.

John Ross er som en reinkarnation af sin far - optaget af olie og penge. Mens Christopher slægter sin ansvarsfulde far, Bobby, på og blandt andet tænker i grøn energi som alternativ til olien. Begge er dog en del af et pikant trekantsdrama, hvis kvindelige islæt er den skønne Elena, datter af Ewing-familiens kok. Hun spilles af 32-årige brasilianskfødte Jordana Brewster, der fik sit gennembrud i filmen ’The Fast and the Furious’.

En anden, ny kvinde på South Fork er argentinskfødte Julie Gonzalo, 30, i rollen som Christopher Ewings kone Rebecca Sutter.

Indspillet i Dallas
Bobby Ewings nye kone - Ann Ewing, spilles af 50-årige Brenda Strong. I den oprindelige ’Dallas’-føljeton medvirkede hun i et enkelt afsnit som en kvinde, der har en affære med Cliff Barnes.

’Dallas’ årgang 2012 er i øvrigt - i modsætning til den oprindelige serie -  indspillet i selve Dallas; udendørsscenerne på South Fork og de øvrige i et studie.

’Dallas’ har premiere på Kanal 4 tirsdag 7. august kl. 20.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik