Persondata politik

Fissans påståede voldtægt kommer i tv

Klippet hvor Fissan har sex med en pige som han senere bliver anklaget for voldtægt af, kommer i tv til efteråret

  • Kanal 5 viser Fissans påståede voldtægt til efteråret på tv (Foto: SBS Media/Krestine Havemann)
Kanal 5 viser Fissans påståede voldtægt til efteråret på tv (Foto: SBS Media/Krestine Havemann)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Den tv-optagelse, hvor Fissan har sex med en pige, der efterfølgende anmelder ham for voldtægt, bliver vist i tv til efteråret, når tv-programmet 'Kongerne af Rømø bliver sendt på Kanal 5.

Det slår SBS TV, der producerer programmet, nu fast.

- Vi viser klippet, fordi hendes ophold i huset viser en del af den dramatiske afslutning, der er på opholdet på Rømø, siger informationschef for SBS TV, Jesper Jürgensen til ekstrabladet.dk, som kalder hændelsen 'en del af historien'.

Læs også:

Se også: Fissan om voldtægtsanklagen: Hun ville dække over utroskab

Samtykke til eksponering
Fissan blev anholdt og sigtet for voldtægten, men politiet valgte dog senere at droppe sigtelserne mod ham igen. I stedet blev den 18-årige pige, som anmeldte Fissan, sigtet for at have givet en falsk anklage mod den 24-årige 'konge af Rømø'.

Læs også:

Se også: Fissan går fri i voldtægtssag

Jesper Jürgensen fortæller, at pigen havde givet sit samtykke til at deltage i programmet, inden hun trådte ind på matriklen. Det er ifølge informationschefen nødvendigt for, at produktionsselskabet er sikre på, at de har lov til at vise deltagernes udskejelser.

- Det foregår i et område, hvor der er feriegæster, og hvis de tager med ud på vores redaktion, så skal de være bevidste om, at de lige pludselig indgår i en tv-produktion, siger han og fortæller om tilfældet med den 18-årige pige:

- Vi er nødt til at have en erklæring fra hende, inden hun kommer ind på grunden, siger han.

Samtykke
SBS fortæller til ekstrabladet.dk, at i det konkrete tilfælde med den 18-årige pige, så gav pigen samtykke til at blive eksponeret på Kanal 5 allerede på det diskotek, hvor pigen mødte 'kongerne', heriblandt Fissan.

Her skrev pigen under på, at hun ville medvirke i programmet ligesom SBS, ifølge dem selv, kontrollerede, at pigen var fyldt 18 år. Angiveligt skulle pigen igen være blevet gjort opmærksom på, at hun indgik i tv-programmet, da Fissan og pigen nåede frem til huset på Rømø, hvor det senere kontroversielle samleje fandt sted.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik