TV

Fissan om voldtægtssigtelse: Chokeret og uforstående

Reality-deltageren fra 'Kongerne af Rømø' stiller sig uforstående over en piges voldtægtsanklager, der har ført til en politisigtelse. - Vi havde en super sjov aften, siger han

  • 24-årige Jesper, der går under navnet Fissan, er med i realityserien 'Kongerne af Rømø'. Her er han fotograferet på stranden, da optagelserne begyndte. Han bor i et sommerhus på Vesterhavsøen sammen med syv andre deltagere. Lørdag morgen blev han anklaget for voldtægt efter en våd aften i byen. (Foto: Mogens Flindt).
« Forrige
24-årige Jesper, der går under navnet Fissan, er med i realityserien 'Kongerne af Rømø'. Her er han fotograferet på stranden, da optagelserne begyndte. Han bor i et sommerhus på Vesterhavsøen sammen med syv andre deltagere. Lørdag morgen blev han anklaget for voldtægt efter en våd aften i byen. (Foto: Mogens Flindt).
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Det kom som et stort chok for reality-deltageren Jesper, der nok er bedre kendt som Fissan i Kanal 5's reality-show 'Kongerne af Rømø', da han lørdag morgen blev vækket af politiet.

En pige, som han kort forinden havde haft samleje med, havde meldt ham for voldtægt.

- Jeg er selvfølgelig dybt berørt af situationen og er i chok over, hvad der er sket, siger Jesper i en udtalelse igennem SBS Media.

Læs også:

Se også: Reality-stjerne anholdt for voldtægt i nat

- Jeg blev meget chokeret, da jeg blev vækket af politiet og fik at vide, at jeg var blevet anmeldt for voldtægt, for jeg havde jo lige kysset hende farvel, hvor hun var glad og smilende, fortæller den voldtægtssigtede 24-årige mand.

Rigtig sød pige
Han havde mødt pigen og hendes veninde i byen, og de var begge taget med hjem i huset på Rømø, hvor deltagerne opholder sig under optagelserne - når de da ikke lige er ude i byen for at feste løs.

Her udviklede tingene sig, og pigen og Fissan endte med at have sex.

- Vi havde en super sjov aften, og jeg synes, hun var rigtig sød, så derfor var det da dejligt, at hun ville med tilbage til huset og feste videre. Og det er rigtigt, at vi var sammen i spaen, bekræfter Jesper.

Ikke sjovt at blive stemplet
Pigen anmeldte voldtægten, efter hun havde forladt huset klokken 3.14 i nat. Og klokken 5.38 bankede politiet på i reality-huset for at afhøre den anmeldte.

- Jeg er helt uforstående overfor, hvorfor hun har anmeldt mig, og jeg er så ked det. Det er bestemt ikke sjovt at blive stemplet som voldtægtsmand. Det går jo ikke kun ud over mig, men også min familie og venner, siger han.

Har ikke gjort noget forkert
Eftersom der er fuld gang i optagelserne af 'Kongerne af Rømø', er huset overvåget 24 timer i døgnet af en lang række kameraer. Og derfor er hele akten optaget. De optagelser fik Syd- og Sønderjyllands Politi straks af SBS Media, så de kunne se, hvad der foregik på det tidspunkt, hvor Fissan og pigen dyrkede sex.

Om det er de optagelser, der ligger til grund for løsladelsen, har politiet ikke bekræftet. Men de valgte at løslade den 24-årige reality-deltager lørdag eftermiddag uden at have ham i grundlovsforhør. De opretholdt dog sigtelsen mod ham.

- Jeg er så glad for, at politiet og produktionen bag 'Kongerne af Rømø' har set optagelserne igennem og ingen forbrydelse fundet. Produktionen ved jo, at jeg ikke har gjort noget forkert.

Læs også:

Se også: Voldtægtssigtet reality-stjerne løsladt

- Vi bor i et hus med 32 overvågningskameraer, og vi bliver jo filmet 24 timer i døgnet, så jeg er helt uforstående overfor, hvordan hun kan anmelde noget, der aldrig har fundet sted, når det, der virkelig skete, jo er optaget på bånd, siger Fissan, der efter løsladelsen er tilbage i huset på Rømø.

Her fortsætter optagelserne af reality-showet - dog for nedsat damp - til i morgen søndag, hvor det hele tiden har været planen, at de skulle stoppe.

- Udover at jeg er rigtig ked af hele den situation, er jeg jo også ked af, at vores 14 dage på Rømø skulle ende på denne her måde, for vi har haft det så sjovt sammen, slutter Jesper - eller Fissan om man vil.

Læs også:

Se også: De skal feste, drikke og hore i realityshow

Læs også:

TV 4. jul 2012 Se også: TV: Kongerne er tilbage - med sex og kæmpe bryster

Fest, fest og atter fest

Kanal 5's realitykoncept 'Kongerne af ...', som i første sæson foregik i Marielyst, og her i anden sæson finder sted på Vesterhavsøen Rømø, går i al sin enkelthed ud på at følge otte unge menneskers vilde og festlige liv sommeren over.

Tre af deltagerne, Fissan, Knaldperlen og Babe, er alle gengangere fra første sæson, mens de nye er drengene Dolken og Miami og pigerne Foxy, Posh og Majse.

De bor sammen i et hus på Rømø, hvor de fester igennem hver aften og samtidig forsøger at klare forskellige forskellige arbejdsopgaver om dagen.

'Kongerne af Rømø' sendes på Kanal 5 til efteråret.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik