TV

Kaas comedy-vært igen: Jeg kører den længere ud i år

Nikolaj Lie Kaas skal endnu engang være vært for 'Zulu Comedy Galla'

  • Sådan præsenteres årets vært for 'Zulu Comedy Galla'. (Foto: Per Bix).
Sådan præsenteres årets vært for 'Zulu Comedy Galla'. (Foto: Per Bix).

Menuen har - blandt meget andet - stået på dillerdans fra Martin Brygmann og en skøn duet mellem Rasmus Bjerg og Nikolaj Lie Kaas ved tidligere års udgaver af 'Zulu Comedy Galla'.

Når TV2-stationen afholder Comedy showet søndag d. 9. september, kan seerne - traditionen tro - forvente skør og grænseoverskridende komik, og endnu engang bliver det med Nikolaj Lie Kaas som vært for løjerne:

Se også:

Se også: TV: Se Nikolaj Lie Kaas' og Rasmus Bjergs Nik & Jay-parodi

- 'Zulu Comedy Galla' er for mig et helle, hvor jeg har mulighed for at få afløb for alle mine dårlige vittigheder. Jo bedre man forstår legen, man har med sit publikum, desto bedre forstår man, hvor meget man kan tillade sig i humorens navn. Det er helt sikkert mit mål at køre den endnu længere ud end sidste år, forklarer Nikolaj Lie Kaas i en pressemeddelelse.

'Zulu Comedy Galla 2012' er en del af den ti dage lange 'Zulu Comedy Festival' med shows på små og store scener i København og Aarhus.

Se også:

Todd flash - 30. aug. 2011 TV: Se Brygmanns vilde dillerdans

Både nye og kendte komikere gæster festivalen, blandt andre Simon Jul, Lasse Rimmer, Christian Fuhlendorff, Brian Mørk, Mick Øgendahl, Carsten Eskelund, Simon Talbot, Tobias Dybvad, Elias Ehlers, Michael Schøt, Rune Tolsgaard & Esben Pretzmann, Mikael Wulff og Jan Gintberg samt en række udenlandske profiler, heriblandt den amerikanske komiker Kevin Hart, der har slået Eddie Murphys salgsrekord med sit populære onemanshow i USA.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan K. Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk