Persondata politik

DR afslører: Nye regler ved næste års Melodi Grand Prix

DR søger moderne pophits til næste års Melodi Grand Prix

  • Dette års vinder, 'Should've Known Better' med Soluna Samay har solgt guld og er blevet et stort radiohit herhjemme. Til gen i det internationale Grand Prix blev det kun til en 23. plads. Det vil underholdningschefen gerne rette op på til næste år. (Foto: René Schütze)
Dette års vinder, 'Should've Known Better' med Soluna Samay har solgt guld og er blevet et stort radiohit herhjemme. Til gen i det internationale Grand Prix blev det kun til en 23. plads. Det vil underholdningschefen gerne rette op på til næste år. (Foto: René Schütze)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

DR har i dag afsløret reglerne for næste års danske Melodi Grand Prix og åbnet for, at sangskrivere fra ind- og udland kan sende deres bidrag ind til den store musikkonkurrence. Fristen er 24. september kl. 12.

- Jeg håber, at sangskriverne vil sende det allerbedste ind, som de har, siger underholdningschef Jan Lagermand Lundme til dr.dk/grandprix.

DR inviterer selv tre eller fire kunstnere med på et wildcard, mens resten af de ti sange til konkurrencen bliver valgt blandt de indsendte numre af en hemmelig jury af fagpersoner. Værtsbyen og datoen for showet er endnu ikke på plads.

Læs også:

Se også: Terrorangreb bremset under Melodi Grand Prix

- Vi vil gerne fortsætte den gode udvikling af Grand Prix'et, hvor numrene er moderne og rammer danskerne bredt. Dansk Melodi Grand Prix er ikke det samme som for ti år siden. Vi vil have hits, som er up to date og lyder af 2013, siger Grand Prix-bossen.

Og når numrene skal udvælges, vil et stærkt omkvæd være afgørende.

- Vi sætter i år ekstra fokus på at få nogle sange med, som har et fængende omkvæd, så jeg håber selvfølgelig, vi får en masse sange ind, der har det, siger Lagermand Lundme.

Under stor medieomtale blev en af årets Grand Prix-sange, 'Nowhere' med Tine Lynggaard, diskvalificeret tidligere i år, da den havde været lækket på nettet. Den slags sager vil DR gøre alt for at undgå næste år, og derfor er reglerne blevet justeret.

- Vi tager selvfølgelig en snak med alle sangskriverne, som skriver under på, at de ikke har offentliggjort gjort deres sange tidligere. Samtidig har vi nu blødt formuleringen omkring diskvalifikation lidt op i vores regler, så vi kan vurdere hvert enkelt tilfælde. Det skal ikke være vores regler, der gør, at gode sange blive vraget på grund af teknikaliteter, siger Jan Lagermand Lundme.

DR har også diskuteret sagen med den europæiske tv-union, EBU, der vil tage emnet op, når deres ledelse, den såkaldte referencegruppe, mødes senere på året.

Læs også:

Se også: Seerne flygter fra Det internationale Melodi Grand Prix

- Vi mener ikke, at EBU's regler er tidssvarende i dag, hvor sangskrivere ofte udveksler demoversioner af deres numre på nettet. De har lyttet til os, men kan ikke nå at justere de internationale regler, så de kan nok først ændres i 2014, siger underholdningschefen.

Dette års vinder, 'Should've Known Better' med Soluna Samay har solgt guld og er blevet et stort radiohit herhjemme. Til gen i det internationale Grand Prix blev det kun til en 23. plads. Det vil underholdningschefen gerne rette op på til næste år.

- Det er svært at spekulere i, hvordan man vinder Eurovision Song Contest. 'Should've Known Better' er stadig et rigtig godt nummer. Soluna og bandet gjorde det fantastisk på scenen, og den udenlandske jury kunne også lide nummeret, siger Jan Lagermand Lundme.

- Jeg mener ikke, at det er den rigtige vej prøve at lefle for de andre lande. Danskerne skal kunne lide vores vindersang, så vi sender et nummer af sted, som vi selv er stolte af og glade for. Og vi kommer ikke til at se nogen, der bager på scenen, siger han med hentydning til dette års bidrag fra Rusland, de seks kagebagende bedstemødre fra Buranovskiye Babushki.

Ligesom i de fleste andre lande, der deltager i Eurovision Song Contest, kan udenlandske sangskrivere også sende bidrag ind herhjemme.

- Jeg håber, vi får de bedste sange ind alle steder fra. Reglerne siger, der bare være et dansk islæt. En sang kan for eksempel være skrevet af en svensker, men blive sunget af en dansker - eller omvendt, forklarer Jan Lagermand Lundme.

I år stod svenske hitmagere bag ti ud 42 sange i den europæiske musikfest inklusiv vinderen, 'Euphoria' med Loreen, og de skal også være velkomne i Dansk Melodi Grand Prix.

- Svenskerne vinder nok ikke to år i træk, så jeg vil da opfordre de svenske sangskrivere til at sende deres bedste sange til os i stedet, griner Jan Lagermand Lundme.

Regler og tilmeldingsskema kan findes på dr.dk/grandprix.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik