Persondata politik

Basim: Sådan får man succes efter X Factor

Tidligere X Factor-deltager Basim deler ud af gode råd og erfaringer til finalisterne Line, Ida og Sveinur

  • Basim giver opskriften på succes efter 'X Factor'. (Foto: Benjamin Kürstein).
Basim giver opskriften på succes efter 'X Factor'. (Foto: Benjamin Kürstein).
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Tidligere X Factor-deltager Basim nåede i 2008 helt frem til kvartfinalen i showet, før han måtte forlade det. I år skal han sammen med den nuværende vært på X Factor, Lise Rønne, være vært på det store finaleshow i Herning den 23. marts 2012.

For ham er det én ting er at være med i X Factor, men det hele starter først rigtigt efter programmet.

- Efter X Factor skal man knokle. Man skal arbejde hårdt, være ydmyg og forblive tro mod sig selv. Og huske på hvor man kommer fra. Super klichéagtigt, men hvis man tror, man ejer hele verden og skal ud og være superman, kan man glemme det, siger han til Ritzau.

For Basim har X Factor været et springbræt til en plads i musikbranchen, og for tiden arbejder han på sin tredje plade.

Se også: Nicoline Simone må ikke synge i X Factor-finalen

- X Factor er et udstillingsvindue, hvis du har et talent og noget at byde på. Jeg har fået lov til at arbejde med min musik og møde nogle dygtige mennesker. Det har givet mig muligheder. Hvis man griber chancen, kan man få en masse ud af det, siger den nu 19-årige Basim.

- Jeg tror, at det, at jeg har fået lov til at blive i branchen, udgive plader og spille en masse koncerter, skyldes den simple opskrift at være ærlig over for de folk, man møder. Man skal brænde for det og have hjertet med hele vejen. Det er ret simpelt, fortsætter han.

Selv husker han sin X Factor-oplevelse som noget helt særligt.

- Jeg husker det som noget giga kæmpestort og overvældende. Jeg var jo bare en 15-årige knægt, der ikke havde oplevet ret meget andet end de høje bygninger ude i Gladsaxe, husker han.

Se også: X Factor mistede seere i semifinalen

- Jeg levede i en boble. Og pludselig sprang boblen, og der startede et eventyr. Når man finder ud af, at der er noget uden for den her boble, så passer man rigtig godt på det, og man er taknemmelig. Det kan folk mærke, og så vil de gerne hjælpe, siger Basim.

Se også: Finalisterne skriver selv vindersangene

Han vil ikke gætte på, hvem der går hen og vinder showet i år, men han ved, at den virkelige kamp for at få lov til at lave musik først går i gang, når X Factor slutter.

- Det hele starter først, når lyset slukkes, fastslår han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik