Grædefærdig efter AllStars-exit

Anna David var knust og bitter, efter at seerne havde stemt hende ud af TV 2-showet. – Vi har givet os 100 procent og sparkede røv i dag, lød det fra popstjernen

Anna David måtte holde masken for at kunne trøste sine yngste medvirkende efter den skuffende udsending af Østerbro-koret. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Anna David måtte holde masken for at kunne trøste sine yngste medvirkende efter den skuffende udsending af Østerbro-koret. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Anna David og hendes kor fra Østerbro blev de første, der faldt for seernes sms-hammer i TV 2's store fredagssatsning, 'AllStars'.

Popstjernen havde efterfølgende svært ved at forstå beslutningen om at sende hende ud:

– Vi har givet os 100 procent og sparkede røv i dag. Derfor er det meget bittert at stå her og være ude af showet. Nogle skulle ud – det er spillets regler – men det gør ondt, at det skulle være os, når vi nu trykkede den så godt af, sagde den tydeligt berørte sangerinde, der måtte sunde sig i ti minutter backstage efter sin exit:

– Jeg har lige stået derude og trøstet to af mine piger fra koret. De er ti og elleve år gamle og græder og kan ikke forstå, hvorfor vi røg ud. Jeg er et meget følsomt menneske, så jeg blev meget berørt af, at de var så kede af det.

– Er det ikke forkert at tage små børn med i et show som det her?

– Det ved jeg ikke. Men jeg kan godt frygte for, hvordan de små børn i de andre kor reagerer, når de ryger ud.

– Har du en forklaring på, hvorfor det blev jer?

– Jeg har mange forklaringer.

Men det er nok bedst, at jeg holder mund med dem, lød det bestemt fra sangerinden, der stadig har planer om at optræde med sit kor for Børnecancerfonden, der ville være blevet beriget med førstepræmien på 250.000 kr., hvis Anna David havde vundet:

– Jeg har travlt, men vil gerne træne videre med koret, så vi kan optræde for de kræftramte børn. Det er det eneste, jeg kan bidrage med nu, Danmark har bestemt sig for, at Børnecancerfonden ikke har fortjent de penge. Det gør ondt i hjertet, at det skulle være sådan, sagde en knust Anna David, der trods alt kan bruge sin tid som frontfigur for Østerbro-koret til noget konstruktivt:

– Det har været helt fantastisk at arbejde sammen med de her mennesker. Og så har jeg lært at påtage mig en lederrolle. Det kan jeg ta' med mig videre.

– Har du en favorit blandt de resterende deltagere?

– Jeg håber, Clemens vinder – han er min gode ven.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen