TV

Saseline: Håbede Jeanette ville gå videre

Da sangerinden Saseline Sørensen stod i den såkaldte 'dødsbanan' med svømmeren Jeanette Ottesen Grey i 'Vild med Dans' fredag aften, håbede hun, at seerne stemte svømmepigen videre

  • Saseline og partneren Ronnie Handskemager tager udstemningen med et smil. (Foto: Mogens Flindt)
Saseline og partneren Ronnie Handskemager tager udstemningen med et smil. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Tårerne plejer at flyde i stride strømme ned ad kinden på den udstemte 'Vild med Dans'-deltager fredag aften, men i går var det en smilende Saseline Sørensen, der tog sin exit med oprejst pande.

- Da jeg stod i 'dødsbananen' ( rækken danserne står i, inden deres navn bliver kaldt op til fortsættelse næste uge, red.), så kiggede jeg over på Jeanette, og så håbede jeg, at hun ville få lov at fortsætte, fortalte en afklaret Saseline efter udstemningen.

- Hun er bare så passioneret omkring det, og jeg vidste allerede for to uger siden, da jeg fik at vide, jeg skulle danse slowfox, at jeg ville ryge, siger Saseline, som også kom til at fornærme standarddronningen og dommer Anne Laxholm, der ikke brød sig om at høre, at den tidligere S.O.A.P-sangerinde klart foretrak latindansene, hvor hun med egne ord 'kunne ryste røv'.

Læs også:

Se også: Tak for dansen, Saseline

Saseline, der både har danset vals og slowfox i programmet, følte sig en smule forfordelt i forhold til de andre dansere, der endnu mangler at prøve kræfter med de mere konservative standarddanse.

- Slowfox er bare ikke en fest på gulvet, men jeg ved, at jeg var yndefuld og gjorde mit benarbejde godt, forsvarede Saseline sig, der inderligt håber, at skuespilleren Camilla Bendix løber med sejren.

Udstemningen var dog ikke kun ærgerlig for Saseline, for nu venter der en ferie for hende med sønnen Sean.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik