Persondata politik

Sharin Foo: Nu er jeg endelig folkelig

Sangerinden Sharin Foo nyder at vise, hvem hun i virkeligheden er. Og hun vil gerne stoppes på gaden

  • Sharin Foo bliver stoppet når hun går i Netto. (Foto: Thomas Sjørup).
Sharin Foo bliver stoppet når hun går i Netto. (Foto: Thomas Sjørup).
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Da Sharin Foo i foråret fik chancen for at være mentor i TV2-programmet 'Voice - Danmarks Største Stemme', var det også chancen for at lade danskerne lære hende bedre at kende.

Og det er bestemt ikke en beslutning, hun har fortrudt. For lige pludselig bliver den blonde sangerinde stoppet på gaden.

Noget, som sangerinden, der til daglig bor i Los Angeles, aldrig har prøvet før herhjemme.

Læs også:

TV 20. sep 2012 Se også: 'Voice'-dommere i katte-slagsmål

- Jeg bliver stoppet, når jeg handler ind i Netto, jeg bliver spurgt om ting, og folk vil have taget billeder med mig. Og det er helt nyt for mig, det har jeg aldrig oplevet før i Danmark, siger sangerinden.

Nu er hun aktuel i anden omgang af talentshowet. Og hun kan godt fornemme, at der er sket en del, siden hun sidste år sad i stolen som mentor i programmet.

- Jeg synes, at jeg har kunnet mærke en forskel i år. Deltagerne kender mig bedre, og folk ude i stuerne kender mig bedre, og det synes jeg har gjort det hele lidt nemmere, siger Sharin Foo og smiler:

- Jeg er selvfølgelig blevet lidt mere folkelig.

Læs også:

TV 15. sep 2012 Se også: L.O.C: Jeg føler mig som underdog

Det er noget, sangerinden tager som et kæmpe skulderklap. For efter flere år i bandet The Raveonettes har hun måttet erkende, at makkeren Sune Wagner ofte er den, der har trukket de store overskrifter.

- Jeg har faktisk nydt at blive profileret i Danmark, for jeg tror, at der i hvert fald herhjemme har været en tendens til, at folk kendte Sune rigtig godt. Han er ligesom den, der har været meget fokus på, især i forhold til det faglige.

- Derfor har det været skønt for mig at føle, at jeg kan tilbyde min egen faglighed. Jeg er jo lige så stor en del af The Raveonettes, som Sune er, men jeg tror, at fordi han havde et navn på forhånd, har det ikke været det samme for mig, siger Sharin Foo.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik