Persondata politik

TV3's kendisser opgiver kampen mod Matador og Voice

TV3 går i defensiven og tager deres egenproducerede program 'Kendis Undercover' af sendefladen lørdag aften, fordi konkurrencen fra DR og TV 2 er for hård

  • Amin Jensen og Anders Bircow bliver de to sidste kendisser på slap line i 'Kendis Undercover' på TV3 i denne omgang. De resterende 10 programmer bliver sendt senere på året. (Foto: TV3)
Amin Jensen og Anders Bircow bliver de to sidste kendisser på slap line i 'Kendis Undercover' på TV3 i denne omgang. De resterende 10 programmer bliver sendt senere på året. (Foto: TV3)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

TV3-seere kunne i lørdags grine, da Jes Dorph-Petersen gav den som den tossede bornholmske blomsterhandler Ole i 'Kendis Undercover'.

Læs også:

TV 16. aug 2012 Se også: TV: Jes Dorph åbner for bodegatonen: Pinligt!

På lørdag er det Amin Jensens og Anders Bircows tur til at kaste sig ud i pinlige situationer.

Men når de to komiker-venner har presset sig selv og hinanden ud over alle grænser, er det slut med morskaben.

'Konkurrent-hensyn'
TV3 tager nemlig programmet af sendefladen, når DR og TV 2 buldrer af sted med deres respektive lørdags-satsninger, genudsendelsen af 'Matador' og en ny omgang 'Voice - Danmarks største stemme'.

- Vi synes, det er synd, at fyre et så godt program som 'Kendis Undercover' af overfor to så stærke konkurrenter, så vi tager det af sendefladen af 'konkurrent-hensyn', siger pressechef på TV3 Søren Hedman til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: TV 2 om Matador-genudsendelse: DR har valgt nostalgien

Han erkender dermed, at DR's og TV 2's tilbud til seerne lørdag er så gode, at det ville være spild at forsøge at tage kampen op.

- Nogle gange vælger vi at være offensive, når det gælder programlægning, andre gange er vi defensive. Denne gang vælger vi at være defensive. Og vi mener da også, at det ville være synd for seerne at gå glip af 'Kendis Undercover', siger Hedman.

Læs også:

Se også: Søren og Lene skal konkurrere om seerne

Læs også:

Se også: Linnet og søn slås om de bedste sangere

Der er dog ikke tale om, at programmet bliver skrottet. De 10 resterende afsnit bliver alle sendt på et senere tidspunkt i løbet af efteråret.

- Der er blot tale om, at vi gemmer vores guld til senere, forsvarer den defensive pressechef med et smil.

Genudsendelser til TV3-seerne
Om beslutningen om at sende to afsnit af 'Kendis Undercover' og så holde pause, siger Søren Hedman offensivt:

- Vi vidste jo godt, at DR og TV 2 ville komme med noget stort lørdag aften, men vi vidste ikke hvornår, så vi lagde vores programplaner. Og det ærgrer os på ingen måde, at vi kun får sendt to afsnit. Nu har seerne jo lige fået lov til at snuse til programmet, og så kan de glæde sig til de resterende 10 afsnit senere på året.

Læs også:

Se også: DR sender Matador igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen

TV3 sender dog ikke sort skærm overfor de to underholdningsgiganter.

Hvis man hverken er til 'Matador' eller 'Voice', så kan man fra klokken 20 se en genudsendelse af onsdagens 'Junior Masterchef', mens man klokken 21 kan se den såkaldte lørdagsfilm.

Første lørdag, den 8. september, kan man vist også roligt kalde den for en genudsendelse, for der er tale om den romantiske komedie 'The Wedding Planner'.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik