Pårørende i oprør over nøgenløb

Kærester og familiemedlemmer til de nøgenløbende Robinson-deltagere har kimet Robinson Ekspeditionens ledelse ned

De kvindelige Robinson-deltagere førte an ved det kontroversielle nøgenløb, der nu har startet protester fra pårørende til deltagerne.(Foto: Anthon Unger)
De kvindelige Robinson-deltagere førte an ved det kontroversielle nøgenløb, der nu har startet protester fra pårørende til deltagerne.(Foto: Anthon Unger)

Kærester og familiemedlemmer til de nøgenløbende Robinson-deltagere, som Ekstra Bladet i dag har bragt billeder af, har kimet Robinson-ledelsen ned for at komme i kontakt med deres kæreste eller familiemedlem i Robinson Ekspeditionen.

De pårørende er simpelthen dybt bekymrede og oprørte over det grænseoverskridende nøgenløb, hvor deltagerne blev tvunget til at løbe omkap uden en trevl på kroppen i Malaysias hede tropesol. De pårørende, der har kontaktet Robinson Ekspeditionen er dybt bekymrede over Robinson Ekspeditionens forløb, fordi deres familiemedlemmer eller kærester har lovet, at de ikke ville smide tøjet.

Kontakt med deltagerne forbudt
Produktionsleder Jacob Juhl tager dog de pårørendes bestyrtelse med sindsro:

- Jeg kan bekræfte, at der er enkelte pårørende, der har forsøgt at komme i kontakt med deres kære. Og dem kan jeg berolige med, at deltagerne er i de bedste hænder. Og ingen har gjort noget, som er imod deres frie vilje, siger Jacob Juhl og tilføjer:

- Og derudover er det ikke muligt for pårørende og deltagere at komme i kontakt med hinanden. Man kan ikke bare ringe og sige hej. Det er ikke muligt at komme i kontakt med hinanden med mindre det drejer sig om dødsfald eller lignende. Så er det selvfølgelig naturligt, lyder det fra Jacob Juhl.

Har du det dårligt med, at I mere eller mindre tvang deltagerne til at løbe nogenløb?

- Nej, jeg har det helt fint med det, siger Jacob Juhl.

Blufærdige deltagere smidt ud
Ved nøgenløbet i Malaysia var der en enkelt kvindelig deltager, der nægtede at løbe nøgen. Hun blev resolut smidt ud af Robinson Ekspeditionen. Fem mandlige deltagere beholdt også deres underbukser på under nøgenløbet. De blev straks straffet med at spise fuldfede levende larver for at afgøre, hvem af dem, der skulle pakke Robinson-ambitionerne sammen og rejse retur til Danmark.

Robinson-værten Jacob Kjeldbjerg lover i øvrigt, at det bliver meget, meget værre.

- Jeg har lovet deltagerne, at det vil blive den hårdeste Robinson Ekspedition nogensinde. Og det står jeg ved, siger Jacob Kjeldbjerg.

1 af 3 En mandlig deltager laver her ufrivilligt helikopteren under nøgenløbet. (Foto: Anthon Unger)
2 af 3 Nogle af kvinderne forsøger at skjule deres bryster, og nogle knap så modige mænd har beholdt bukserne på. (Foto: Anthon Unger)
3 af 3 De kvindelige Robinson-deltagere førte an ved det kontroversielle nøgenløb, der nu har startet protester fra pårørende til deltagerne.(Foto: Anthon Unger)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen