Persondata politik

Katastroferne vælter ind over Arvingerne

Mikkel Boe Følsgaards rolle, Emil får virkeligheden at føle i de kommende afsnit, røber han

  • Både Emil og Thomas har meget på højkant. Mikkel Boe Følsgaard og Jesper Christensen i hestestalden på Grønnegården. Foto: Martin Lehmann
Både Emil og Thomas har meget på højkant. Mikkel Boe Følsgaard og Jesper Christensen i hestestalden på Grønnegården. Foto: Martin Lehmann
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Der er langt fra Christian VII i ’En kongelig affære’ til at spille lillebror Emil i ’Arvingerne’.

Men omvendt er det ikke sikkert, at der havde været nogen Emil-rolle uden den Sølvbjørn, som Mikkel Boe Følsgaard fik for ’En kongelig affære’ ved filmfestivalen i Berlin i 2012 nærmest inden, han havde forladt skuespillerskolen.

Se også: Arvingernes førsteelsker vild med Trine

– Det er svært ikke at være lykkelig over at have fået så flyvende en start på sin skuespillerkarriere, og jeg er da vildt glad for både Emil-figuren og den succes, serien har fået, smiler Mikkel.



Udviklingen for Mikkel Boe Følsgaards, Emil er temmelig eksplosiv. Foto: Jonas Olufson Udviklingen for Mikkel Boe Følsgaards, Emil er temmelig eksplosiv. Foto: Jonas Olufson



Se også: Veronikas bombe chokerer alle

Han er rigtig godt tilfreds med den måde, som både serien og hans Emil-karakter udvikler sig på, og han tør godt love, at rollen også fremadrettet er mere end eksplosiv.

Se også: Arvingerne: Frederiks traumer fra fars selvmord

– Når folk får et gennembrud, går det pludselig stærkt med karrieren. Dørene åbner sig, og så handler det bare om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og naturligvis levere varen. Og det er så det, jeg prøver på nu. For Emil er en ung mand med mange facetter. Han er flygtet fra det kaos, der herskede på Grønnegården og rejst ud for at finde sin identitet. Lige nu handler det om et ressort i Thailand, men overalt skal man jo passe på, hvem man giver sig i kast med.

Se også: Kirsten Olesen i Arvingerne: Hendes hårdeste rolle

Mikkel medgiver, at det efterhånden ikke er nogen hemmelighed, at Emil er involveret med nogle personer, man ikke bør skylde penge, og derfor er i en økonomisk krise.

Se også: Arvingerne: Gryden koger over

– Af samme grund går han i panik, da det ser ud til, at Gro gør ham arveløs, og selv om det ikke er pænt at stjæle sin mors smykker, så er det nok forståeligt i hans situation.

Se også: Arvingernes Andreas: I lære som testosteronbombe

Som de faste seere vil huske, betød Veronikas pludselige død, at hun ikke fik overført de penge til ham, som hun havde lovet, og derfor brænder lokummet.

Se også: Arvingerne: Ligene vælter op af lasten

– Emil har været vant til at være lillebroren. Familiens Benjamin som kunne leve af sin charme. Og netop derfor vil han så gerne have, at alle er glade og er gode venner. Samtidig er han nok den af børnene, der ligner Veronika mest. Han er lige som sin mor en drømmer, der kaster sig ud i vanvittige eventyr.

Se også: Dansk James Bond-skurk vil ikke være kendt

Nu hvor seriens første halvdel er passeret, er der virkelig skruet op for dramaet. Ud over Maya Ilsøe som hovedansvarlig er Anders August inde over som manuskriptforfatter, og det ser ud til at få handlingen til at eksplodere i alle lejre.

Se også: Trine Dyrholm: Jeg har også mistet en forælder

– Nu sker der virkelig noget – også for Emil. Jeg kan vist godt afsløre, at der springer eksistentielle bomber. Og mere vil jeg ikke røbe, griner Mikkel Boe Følsgaard.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik