Persondata politik

DSB: Vi aner intet om Gadaffi-tog

Ville gerne have brugt Berlusconis jubilæumsgave til Gadaffi i Danmark

1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Et af de IC4-tog, som DSB havde købt og betalt af italienske AnsaldoBreda, endte i stedet som særtog for den libyske diktator Muammar Gaddafi.

Det beviste Anders Lund Madsens vedholdende praktikant, Frederik Linde, da han i februar fandt det lidt udenfor Tripoli, hvor det nu står og samler støv, fordi libyerne har smidt nøglerne væk.

Rygterne om, at toget var et af de 83 tog, der skulle have været leveret til DSB, opstod allerede i 2009, da Gadaffi fik toget forærende af sin gode ven, den daværende italienske premierminister Silvio Berlusconi, i anledning af sit 40 års diktator-jubilæum.

Danske skilte
I flere omgange er der dukket billeder op af toget, men først da Linde satte sig for at finde toget, kom det afgørende bevis på, at det drejer sig om et af DSB's tog.

Læs også:

Se også: Fandt DSB's forsvundne IC4-tog i Libyen

Flere steder på togsættet er der danske skilte, ligesom der er en plade med DSB's logo og toget registringsnummer.

Ifølge 'nummerpladen' skulle toget være leveret til DSB allerede i 2006.

- Det er en tragikomisk historie, for det tog kunne vi godt have brugt i Danmark. DSB har ingen viden om, hvordan det tog er endt i Libyen, og vi har heller ikke et bud på, hvordan AnsaldoBreda vil få det tilbage, siger Lars Kaspersen, Kommunikationsdirektør i DSB, til Ekstra Bladet.

Toget skal hjem
Afsløringen kommer samtidig med at den italienske togproducent har fået sidste chance for at opfylde kontrakten - mere end 13 år efter, at den blev indgået.

- Vi har bestilt 83 togsæt hos AnsaldoBreda, og de skal være leveret inden udgangen af oktober måned i år, og hvis de ikke leverer alle 83 togsæt, har vi aftalt en økonomisk kompensation med dem, slår Kaspersen fast.

Mens DSB ikke vil gøre mere for at få fat i det libyske tog, så har Anders Lund Madsen og Frederik Linde sat sig for at få toget hjem til Danmark.

I første omgang søger de danskernes hjælp via facebook

link: her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik