Persondata politik

Morten Suurballe: Mange skuler og tror, at jeg er som barske Brix

Drabschefen fra ’Forbrydelsen’ var trods 20 år på Det Kongelige Teater næsten ukendt i den brede offentlighed

  • Mange stopper Morten Suurballe i Brugsen for at snakke 'Forbrydelsen'. Foto: Linda Johansen.
Mange stopper Morten Suurballe i Brugsen for at snakke 'Forbrydelsen'. Foto: Linda Johansen.
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Drabschefer er ikke humørbomber. Det har de set for meget til. Den ydre skal er hård for at overleve, men indeni er der lune, og sådan er det også med Lennart Brix i ’Forbrydelsen’, mener Morten Suurballe.

Læs også:

Se også: Forbrydelsen III: Her er bookmakerens morder-favorit

- Brix er fra ’Forbrydelsen I’ og fremefter en mand, der bare tager drabschefjobbet som et springbræt til noget større. Men som tiden og sagerne skrider frem, er han blevet lidt parkeret – og så skal han jo trækkes med en personlighed som Sarah Lund. Hvis han sætter hende på en sag, kan han være heldig, at hun løser den hurtigt, men der er også store risici forbundet med hende, fordi hun går sine egne veje. Brix er kort sagt en hårdt prøvet og meget presset mand. Politiet skal jo også spare, smiler Suurballe.

Tv først muligt nu

I år har Morten Suurballe 20-års jubilæum på Det Kongelige Teater. Her har han høstet hæder for store karakterroller og arbejdet med spændende instruktører, men det folkelige gennembrud er først kommet med ’Forbrydelsen’.

- Nu er der i hvert fald rigtig mange, der genkender mig i brugsen, og det har jeg da ikke noget imod. I 80’erne var jeg med i lidt satire på tv, men ellers har jeg koncentreret mig om teatret. Og det skyldes ikke, at kongelige skuespillere tror, at de er for fine til at medvirke i mere populære film og tv-serier. Faktisk er forklaringen, at det først i de senere år er blevet rigtig muligt for ensemblets skuespillere at medvirke i produktioner uden for huset. Før var det bandlyst.

Læs også:

Se også: Seerne vilde med Forbrydelsen

Men de mange år på den ’hemmelige scene’ er et overstået kapitel. I to ’Forbrydelsen’-sæsoner har Suurballe været hjemme i stuerne hos danskerne, og interessen er ikke blevet mindre her ved tredje sæson.

Og skuespilchefen på Det Kongelige Teater kan glæde sig over, at danskerne er kommet på fornavn med endnu en af hans modne skuespillere og kan gavne hans billetsalg.

- Mange skuler til mig og tror, at jeg er en lige så bister mand som Brix. De forestiller sig, at Brix og Morten er identiske størrelser, griner han og afslører en humor, som Brix aldrig vil kunne beskyldes for.

Vi kan li’ dit arbejde

- Andre giver mig den største hæder, en skuespiller kan få: De kommer over og siger ’Vi så dig i går, og vi kan godt lide dit arbejde’. Den slags kommentarer gør mig glad. Og den sidste gruppe prøver helt banalt at udfritte mig om, hvem morderen er. Men det får de ikke noget ud af. End ikke min kone har jeg fortalt det til.

Læs også:

Se også: Forbryderisk god

Morten Suurballe har været glad for de syv år med ’Forbrydelsen’. Men i modsætning til Sofie Gråbøl har det ikke været et mere eller mindre fuldtidsarbejde for ham.

- Jeg har spillet på teatret ved siden af. Faktisk tror jeg kun, at enkelte ud over Sofie har været fastansatte på tv-serien. Resten af os har været hyret på aftalte dagskontrakter - det gælder også f.eks. Nikolaj Lie Kaas. Det er sådan, DR kører den slags - ellers ville det hele blive endnu dyrere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik