Persondata politik

Sofie Gråbøl: Syv års Sarah Lund-hår er væk

Udseendet er Sofie Gråbøls arbejdsredskab. Derfor har hun nemt ved at se sig selv nøgen på film

  • Sofie gråbøl har det blandet med at blive ældre. Foto: Linda Johansen
« Forrige
Sofie gråbøl har det blandet med at blive ældre. Foto: Linda Johansen
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Mandag morgen begyndte Sofie Gråbøl at filme med Søren Kragh-Jacobsen på Fyn. Det er en P.O. Enquist-roman, ’I lossens time’, der er på bedding, og hun skal spille præst.

- Derfor har jeg fået nyt hår. Og det er noget af en forandring at få klippet syv års Sarah-Lund-hår væk. Jeg kan ikke engang lave en ordentlig hestehale nu, smiler hun.

Læs også:

Se også: Sofie Gråbøl: Jeg er lige trådt ud af sweateren

Den nye mørkere farve gør om muligt hendes øjne og hud endnu finere, og selv om hun er fyldt 44 år, ligner hun på mange måder en meget yngre kvinde.

- Jeg har det blandet med at blive ældre. Det er helt banalt, at jeg synes, det går for stærkt. Men samtidig vil jeg understrege, at jeg er glad for, hvor jeg er i mit liv. Bare jeg dog kunne sætte ’urets’ tempo lidt ned. Angst for alder har noget med dødsangst at gøre. Der er mange sider af den sag. Men når kvinder hævder, at de er enormt glade for at blive gamle, så mener jeg, det er en damebladsløgn. Alderen har som så meget i livet to sider. Man vinder noget, og man mister noget.

Læs også:

Se også: Seerne vilde med Forbrydelsen

Sofie ønsker på ingen måde at spole tiden tilbage og blive ung igen, og hun er ikke misundelig på den yngre.

- Grundlæggende har jeg ingen grund til at klage, for jeg har været sindssygt privilegeret både privat og jobmæssigt. Og jeg har ubetinget haft nogle ret intense ungdomsår.

Alligevel kan det være svært med udseendet. Måske er det en arbejdsskade, for Sofies udseende er hendes arbejdsredskab.

Læs også:

Se også: Søren Sveistrup: Sofie Gråbøl er guld værd

- Når jeg ser mig selv på film, tænker jeg ikke på udseende. Så tænker jeg karakter. Men jeg hader at se mig selv på et almindeligt foto. Det vænner jeg mig aldrig til. Jeg kan sagtens se mig selv i en nøgenscene, men bagefter have det svært med at gå i bikini på stranden.

Synlighed er en integreret del af Sofies liv. Mens interviewet foregår, kommer der et ældre par, der frygtelig gerne vil have fruen fotograferet sammen med Sofie – hjem til albummet – og det stiller den venlige skuespiller roligt op til.

Læs også:

Se også: Forbrydelsen III: Og morderen er...

Folk er altid så søde. Jeg får ofte kommentarer ude i byen, men det er aldrig ubehageligt. Og siden i søndags er jeg selvfølgelig blevet endnu mere interessant – ikke fordi der er noget særlig fantastisk ved at møde Sofie Gråbøl, men fordi jeg ligger inde med en viden om, hvem morderen er, griner hun.



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik