Persondata politik

Ny tandbørstevært: Jeg var mig selv

Christian Fuhlendorff var rystende nervøs under generalprøven på 'Husk lige tandbørsten', men helt rolig da det gjaldt premieren på live tv i aftes

  • Christina Bjørn og Christian Fuhlendorff efter en veloverstået premiere på det genoplivede program, 'Husk lige tandbørsten'. (Foto: Jakob Jørgensen)
Christina Bjørn og Christian Fuhlendorff efter en veloverstået premiere på det genoplivede program, 'Husk lige tandbørsten'. (Foto: Jakob Jørgensen)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Det er 17 år siden, at hele nationen sad klistret til skærmen, når Casper Christensen snørede tequila-skoene og bød op til fest fra en hangar på Amager.

Læs også:

Se også: Den gamle tandbørstevært hilste på

Nu er festen flyttet til Danmarks største studie i DR Byen, og værten, der skal løfte den tunge arv, hedder nu Christian Fuhlendorff. I aftes var der premiere på det første af foreløbig otte planlagte shows af 'Husk lige tandbørsten'.

- Jeg prøvede på at være mig selv, sagde en lettet Christian Fuhlendorff efter den vellykkede premiere.

Det var et vel tilrettelagt show, hvor gæsterne i studiet både vandt tøj, en bil, en seng og en rejse til Mauritius. Der var kun enkelte små kiks under live-udsendelsen, men ikke mere, end komikeren kunne ryste af sig.

- På et tidspunkt kunne jeg ikke høre noget, og så havde jeg spist mandler inden showet, som jeg spyttede ud, mens jeg snakkede, fortæller Christian Fuhlendorff til ekstrabladet.dk

Han medvært, Christina Bjørn, fik også sin store tv-debut fredag aften. Den tidligere radiovært var ChristianFuhlendorffs assistent under showet, og hun nød premieren.

- Det var en god dag, og vi var i trygge hænder. Jeg elsker at gøgle og gakke, siger Christina Bjørn, der undlod at komme ind på scenen på rulleskøjter, fordi en sketch blev slettet i løbet af ugen.

- Og det er også godt, for jeg skal lige øve mig lidt. Men det ser flot ud - når jeg altså står oprejst, griner Christina.

Læs også: Se også: Klar til at løbe fra Vild med dans Klar til at løbe fra Vild med dans

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik