TV

Ole Bornedal skyder med skarpt

Regner Grasten er tosset, historikerne er støvede, Pia Kjærsgaard er nationalist - og i øvrigt er jeg også blevet misforstået af venstrefløjen, siger Ole Bornedal om kritikken af '1864'

  • Ole Bornedal: Jeg anede ikke, at jeg ville starte en borgerkrig med min tv-serie.(Foto: Polfoto)
Ole Bornedal: Jeg anede ikke, at jeg ville starte en borgerkrig med min tv-serie.(Foto: Polfoto)
1/5
Næste »

Se også: ANMELDELSE: '1864' kom klodset fra start

Den 2. Slesvigske Krig i 1864 er en af de mest berømte krigsnederlag i dansk historie. En krig, hvor flere tusinde danskere mødte en blodig død i skyttegravskrigen mod de angribende prøjsere. Ole Bornedal har i flere år arbejdet på den 8 timer lange DR-serie ’1864’, der søndag aften fik hele 1,7 millioner danskere til at sidde klistret foran skærmen.

Ole Bornedal havde dog aldrig nogen sinde regnet med, at hans tv-serie ville skabe en decideret ’borgerkrig’ i Danmark mellem højrefløjen og venstrefløjen. Han understreger nemlig, at han aldrig nogen sinde på noget tidspunkt har lagt en eneste politisk tanke i sit arbejde med DR-serien ’1864’.

Se også: Her er skæbnerne du skal følge i '1864'

Døde soldater i en stor bunke i en scene fra Ole Bornedals tv-serie '1864'.(Foto: Per Arnesen/DR) Døde soldater i en stor bunke i en scene fra Ole Bornedals tv-serie '1864'.(Foto: Per Arnesen/DR)  

Mange af de borgerlige politikere, der medvirkede i medieforliget i 2010, der blev indgået mellem VK-regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, og som gav DR og Ole Bornedal 100 millioner kroner i støtte til tv-serien, er nu også de mest markante kritikere.

- Det er fuldstændigt absurd, at dem der gav os pengene, nu er de største kritikere. Men de havde garanteret foretrukket, at jeg havde skrevet en synopsis til historien, som jeg så efterfølgende læste højt fra folketingets talerstol, så politikerne bagefter med en afstemning kunne vurdere, om historien var god nok.

Se også: Nicolas Bro: Vi har krigerblod i årene

Moderne skyttegravskrig
På venstrefløjen bliver Ole Bornedal af flere rost til skyerne for i sin tv-serie at skabe kritiske referencer til nutidens danske krigsindsats samt for at referere til danskernes dårlige behandling af indvandrere i nutidens Danmark.

- Venstrefløjen tager lige så meget fejl som højrefløjen. Jeg har aldrig haft en politisk intention med tv-serien. Jeg ønskede blot at skabe en historie om krig og kærlighed, der gik direkte i hjerterne hos de danske tv-seere.

- Og jeg er virkelig ked af det, hvis jeg har startet en borgerkrig. Det har aldrig været min hensigt, at tv-serien skulle starte en moderne skyttegravs-krig mellem venstrefløjen og højrefløjen i Danmark, siger Bornedal og tilføjer:

- Jeg vil da gerne indrømme, at jeg blev glad for forfatteren Carsten Jensens femstjernede anmeldelse af ’1864’. Men han har lige som venstrefløjen fuldstændigt misforstået det hele. ’1864’ er nemlig ikke, som han skriver, en knytnæve fra min side til højreorienterede politikere.

Se også: Carsten Jensen: Du er en dead man walking, Ole Bornedal

Se også: 1864 hitter på Dybbøl Banke

Jens Sætter-Lassen som soldaten Peter i '1864'.(Foto: DR/Per Arnesen) Jens Sætter-Lassen som soldaten Peter i '1864'.(Foto: DR/Per Arnesen)  

Pia Kjærsgaard føler sig udstillet
Pia er fornærmet over sin egen nationalisme

- Pia Kjærsgaard kalder ’1864’ for noget makværk og hævder, at den er meget politiserende?

- Jeg tror, at det handler om, at Pia Kjærsgaard føler sig udstillet, når hun hører den nationalistiske retorik, som tv-seriens karakter Monrad f.eks. med ordrette historiske citater bruger. Det er jo hendes egen nationalisme, hun bliver konfronteret med. Og derfor bliver hun fornærmet, forklarer Ole Bornedal.

-’1864’ har kostet 173 millioner kroner. Filmproducenten Regner Grasten påstår, at han kunne have lavet tv-serien for det halve. Hvad siger du til det?

- Regner Grasten er tosset. Og som sædvanlig aner han ikke, hvad han taler om. Han praler af, at han kan lave film for 12 kroner og en femøre. En sjælden gang lykkes det ham at lave en ordentlig film, men flertallet af hans film er langt fra gode, siger Bornedal og skyder lige et ekstra enkelt skarpt skud fra hoften:

- Man kan ikke tage Regner Grasten alvorligt, medmindre man er meget, meget beruset.

Se også: '1864' kunne have været lavet for det halve

- Du er også blevet angrebet af flere historikere, der peger på flere historiske fejl i tv-serien?

- Nu må de støvede historikere sgu sige stop. Det er jo tosset det her. Det drejer sig om en historisk fiktions-dramaserie. Ganske almindelige mennesker ved da udmærket godt, at de skal læse bøger og se dokumentarfilm om ’1864’ for at få et mere nuanceret billedet af krigen. Vores tv-serie er blot et dramatisk bud på den krig.

1864 (4:8) EKSTRA Kendte Fem fejl i Bornedals historie

Udmattede soldater 1864 - tv-serien EKSTRA Kendte 1864 kostede 360.416 kroner - pr. minut

Lars Mikkelsen som far Thøger, der vender hjem fra krigen med et såret ben, der ikke vil heles.(Foto: DR/Per Arnesen) Lars Mikkelsen som far Thøger, der vender hjem fra krigen med et såret ben, der ikke vil heles.(Foto: DR/Per Arnesen)  

Tre familiemedlemmer på rollelisten
- Du har din kone Helle Fagralid, din 12-årige datter Fanny og din fire-årige søn Peter med i roller i ’1864’. Hvordan har det været at instruere dine egne familiemedlemmer?

- Det har været skønt. Fanny har været med i nogle af mine tidligere film. Og Lille Peter klarede det også godt. Først ville han gerne være med. Men da vi kom ud på settet, gad han lige pludselig ikke alligevel. Men så bestak jeg ham med en action-mand. Og så klarede han det virkelig godt og gjorde alt, hvad jeg bad ham om.

- Ved at bruge tre af dine familiemedlemmer i roller i tv-serien, kan du risikere at blive beskyldt for nepotisme. Hvad siger du til det?

- Bare beskyld mig for nepotisme. Bare kom an. Jeg har før kæmpet mod tåber. Jeg har brugt min kone Helle Fagralid, der er en af de mest talentfulde skuespillere i Danmark. Og jeg har brugt min datter Fanny, som har gjort det afsindigt godt, siger Bornedal og tilføjer:

- Og med henblik på Lille Peter, så har han vel fået en løn for tre dages arbejde, der svarer til prisen for en frokost. Men jeg er garanteret skyldig i hæmningsløs nepotisme og udnyttelse af offentlige midler. Nej, for helvede Come On, siger Bornedal med meget ironisk stemmeføring.

Se også: Hot '1864'-stjerne: Jeg fortjener min succes

Bornedal lover smukt joy-ride
Ole Bornedal er i øvrigt tilfreds med seertallet på ca. 1,7 millioner.

- TV-serien ’1864’ bliver ved med at vokse sig større og bedre hele vejen frem til afsnit 8 og slutningen. Jeg håber, at alle de de folk, der så ’1864’ i søndags også vil se andet afsnit på søndag. For så kører roulletten. Og jeg vil gerne sætte min karriere ind på, at de får en af de smukkeste joy-rides på dansk tv-drama nogensinde.

Se også: Anmelderne splittede om '1864'  

Nicolas Bro i rollen som Monrad.(Foto: DR/Per Arnesen) Nicolas Bro i rollen som Monrad.(Foto: DR/Per Arnesen)  

Hvilken retning vender din tommelfinger efter første afsnit af '1864'?

Se resultat

Hvilken retning vender din tommelfinger efter første afsnit af '1864'?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen