Indlæser...

Må man onanere under ramadanen?

Det 25. afsnit af den kontroversielle julekalender Yallahrup Færgeby hedder 'Kærlighed gør blind' og tager et vigtigt emne under behandling

13:40, 20. dec 2007 | Rune Melchior Sjørvad

Ali og co. i Yallahrup. (Foto: Sune Gamst/DR)
Ali og co. i Yallahrup. (Foto: Sune Gamst/DR)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den stressede og depressive bibliotekar fra 'Yallahrup færgeby' - Morten - shoppede tidligere på måneden frækt undertøj til sin mor. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Den stressede og depressive bibliotekar fra 'Yallahrup færgeby' - Morten - shoppede tidligere på måneden frækt undertøj til sin mor. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

Annonce

Der er ingen færger i Yallahrup Færgeby, og tilsyneladende ingen emner der ikke kan tages under kærlig behandling i DR2's satiriske julekalender med den hårdt prøvede Ali i hovedrollen.

Udover at foregå i en færgeby uden havn markerer julekalenderen sig ved ikke blot at have 24, men hele 31 afsnit.

Som noget nyt har DR2 desuden besluttet, at afsnit 25 - med Hassan og Alis ramadan/onani-problemer - skal have premiere eksklusivt på MySpace, hvor Ali har en profill, der i skrivende stund er blevet besøgt 175.000 gange.

Det eksklusive afsnit af Yallahrup Færgeby hedder 'Kærlighed gør blind'. Hassans far har fortalt Hassan, at hvis man onanerer under ramadanen, bliver man blind. Men Ali vil gerne være gangster, der onanerer rigtig meget, hvilket sætter ham i et voldsomt dilemma.

Det er ikke første gang, der er eksklusiv forpremiere på MySpace. Mange danske kunstnere har lanceret kunst, musik og videoer på MySpace. Det gælder blandt andet Isam B, Suspekt, Baby Woodrose, Saybia og Blue Foundation.

Se det 25. afsnit på dk.myspacetv.com fra klokken 00:01 den 25. december.

Alis MySpace-side finder man på www.myspace.com/yallahrup

Annonce