Jeg elsker at være alene

– Jeg spillede sammen med Lisbet Dahl første gang i 1969, hun var pragtfuld og skæg, og vi har holdt sammen siden, så det er højdepunktet, at vi nu er sammen igen, siger Jesper Langberg, der vil præge vores liv som Frederiksværk-lægen Christian Sommer hele dette år i tv-serien ’Sommer’ på DR.

Han har et særligt forhold til Lisbet Dahl, der spiller hans kone, og de laver så meget fis og ballade med hinanden, at man bliver helt misundelig over ikke at være med i al den glæde.

– Vi har den tradition, at jeg hvert år kommer og ser Cirkusrevyen, og så går vi ud og spiser bagefter. For nogle år siden fortalte hun, at hun havde fået en rolle i en tv-serie på DR, hvor hun skulle spille en læges kone, og at optagelserne strakte sig over nogle år.

– Det er da skidegodt, Lisbet, sagde jeg.

– Nogle måneder efter ringede de til mig fra Danmarks Radio og bad mig spille Christian Sommer, Lisbets mand. Det var meget morsomt for mig, og så fik jeg lov til, at det skulle være en hemmelighed indtil første læseprøve kort tid efter.

– Jeg stod i god tid bag en dør og ville springe frem og havde virkelig glædet mig til at se Lisbets ansigt.

– Hun kom ikke!

– Så droppede jeg den vits.

– Hvor kommer inspirationen til Christian Sommer fra, for han var usædvanligt klart tegnet op allerede fra første afsnit?

– Jeg har i hvert fald ikke hentet noget fra min egen far, for han døde, da jeg var 13 år. Vi gik tur i Dyrehaven, far og mor, min bror Ebbe, vores unge pige, der blev kaldt Jakob, og så mig. Bum. Så faldt han om.

– Min far var skuespilleren Sigurd Langberg, og i starten af min egen karriere blev jeg kaldt Sigurds søn og senere Ebbes bror. Nu er jeg mig selv.

– Kan du genkende noget fra dig selv i Christian Sommer?

– Han er en patriark og en meget dygtig læge, der vil gøre alt for sine patienter. Arbejdet fylder hele hans liv, og det kender jeg fra mig selv og fra min far, som jeg kun kan huske, havde fri fra skuespilleriet lillejuleaften. Og der sad han altid og rensede lyseholderne til juletræet.

– Arbejdsmæssigt har mit liv formet sig på samme måde, jeg har lavet en forfærdelig masse film ...

– 41!

– Nåh, er det 41, så kan du nok forstå, at jeg var en sjælden gæst i hjemmet i mine tre ægteskaber.

– Nu har jeg besluttet, at jeg ikke vil være så aktiv mere, og jeg vil ikke spille flere hovedroller på teatret. Det er for råt at køre hårdt og uafbrudt på i to-tre timer. Men det er det, jeg har brugt det meste af mit liv på, og det er det, jeg synes, er det frækkeste. Det er nu og her, og det giver et kick.

– Hvad er det gået ud over?

– Mit privatliv. Jeg har to døtre på 38 og 40 og en efternølersøn på 19, der er garder. Men vi har det godt sammen, og det er en stor glæde, når vi mødes.

– Jeg tror desværre, at en stor del af min personlighed er farvet af, at min far døde så pludseligt, da jeg var 13. Det har givet en form for egoisme og måske også noget med kærlighed – at have svært ved at modtage. Jeg vedkender mig egoismen, som jeg er blevet gjort bekendt med, især af mine koner.

– Jeg er temmelig sky, og det bliver værre og værre.

– Hvordan?

– Jeg har det svært med at være sammen med mange mennesker og den lette snak, så jeg må hele tiden ud at ryge cigaretter, men det generer mig ikke, for det er ikke de store godbidder, man går glip af.

– Jeg holder af at være alene, men jeg har også et job, hvor jeg hver dag er sammen med næsten 80 mennesker, så mit sociale behov bliver absolut dækket.

– Jeg nyder mine aftener med lidt mad og et glas hvidvin, læser og hører musik, og jeg skal tidligt i seng, for ofte skal jeg op klokken fem om morgenen.

– Der er altså ikke nogen hjemmegående, altopofrende fru Sommer?

– Nej, og det tror jeg heller ikke, der kommer.

– For man bliver mere sær med alderen?

– Jeg er skidegod til at være alene, selv om jeg ikke orker at se så meget fjernsyn længere, for jeg interesserer mig ikke for at lægge min have om, jeg har heller ikke nogen, eller hamre en gammel stol sammen.

– Og det er trist nok snart det eneste, man kan se.