Indlæser...
flash! Film, tv %26 radio

Trekantsdrama på Paradise Hotel

Når TV3 til februar blænder op for Paradise Hotel, har to ekskærestepar og en enkelt elskerinde tjekket ind. Se en lille smagsprøve på dramaet her

12:34, 15. jan 2008 | Sola Kruchov Sørensen

Mads burde nyde at stå i midten af disse to kvinder, hvis det da ikke lige var hans ekskæreste Malene, der står til højre for ham. På hans venstre side står hans tidligere elskerinde Nicoline, som han var Malene utro med. (Foto: TV3)
Mads burde nyde at stå i midten af disse to kvinder, hvis det da ikke lige var hans ekskæreste Malene, der står til højre for ham. På hans venstre side står hans tidligere elskerinde Nicoline, som han var Malene utro med. (Foto: TV3)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce

Det lyder som en klassisk Hollywood-film med et ekskærestepar og hans elskerinde, der mødes. Men faktisk er det endnu bedre. Det er realiteterne, når TV3 til februar blænder op for fjerde sæson af Paradise Hotel.

Når deltagerne møder hinanden, er der nemlig et par kendte ansigter imellem.

Mads står i den heldige situation, at han genkender hele to kvinder blandt de seks, han møder under præsentationen. Han kan hilse pænt på sin ekskæreste og hende, som han på daværende tidspunkt var sin kæreste utro med.

Også Lasse løber ind i fortiden. Hans smil stivner en smule, da han står over for sin ekskæreste, som han var utro - 'ikke bare en gang', som Diana beskriver det.

Om de forsmåede kvinder laver deres helt egen 'ekskonernes klub', eller om de 'går tilbage til en fuser' kan en lille smagsprøve måske løfte sløret for. Se den ved at klikke på videolinket til højre herfor.

ekstrabladet.tv var helt tæt på under optagelserne af årets Paradise Hotel, og vi har blandt andet spurgt eks'erne og elskerinden, hvordan gensynet var. Følg med når vi kommer tættere sæsonpremieren her på ekstrabladet.dk.

TV3 har premiere på den nye omgang Paradise Hotel den 11. februar.

Annonce